Denne artikel erskrevet af kaptajn A. Poulsen, til tjeneste ved Hærens Operative Kommando, Personel- og Uddannelsesafdelingen.
Baggrund
Februar 1992 fremlagde “arbejdsgruppe Teknik” (AG/TEK) “Rapport vedrørende tekniske uddannelser af linieofEicerer”. AG/TEK havde her undersøgt mulighederne for at etablere en sammenhængende struktur for tekniske uddannelser i hæren og herunder behovet og mulighederne for at tilføre Hærens Materielkommando (HMAK), hærens skoler samt en række af forsvarets øvrige myndigheder med teknisk relaterede sagsområder, oflBcerer på såvel højere som højeste funktionsniveau med den nødvendige tekniske indsigt eller ekspertise. Tidligere har en række tekniske videreuddanelser været søgt gennemført i forbindelse med P-83 uddannelsesstrukturen. Her blev således Videreuddannelsestrin I/Ledere (VUT I/L), “Teknik-uddannelse” (TKU), VUT I/L, “Datauddannelse” (DAU) samt VUT I/L, “Motorsag-kyndiguddannelse” (MSU) planlagt gennemført. Ingen af de nævnte uddannelser blev en succes og årsagen skal formentlig primært søges i fiygten for at ende i en karrieremæssig blindgyde, idet en sammenhængende struktur tilsvarende det operative og forvaltnmgsmæssige spor ikke i samme grad fremstod synligt og klart fs.v.a. det tekniske spor. TKU nåede således kun at blive oprettet en enkelt gang og DAU og MSU blev aldrig implementeret. Tilsvarende er iøvrigt gældende for VUT I/L, “Forvaltningsuddannelse” der ligeledes er nedlagt samt for VUT I/L “ Fysisk uddannelse og Ledelse”, der nu har status af en efteruddannelse. Som følge af den teknologiske udvikling i forsvaret var behovet for officerer med teknisk indsigt imidlertid fortsat latent, og på AG/TEK anbefaling blev det besluttet at justere de matematiske og tekniske fag på “Officersgrunduddannelsen” (OGU) samt at “erstatte” ovennævnte tekniske VUT I/L-uddannelser med en generel VUT I/L, efterfulgt af et “teknik-modul” (T-modul) af 4 måneders varighed samt, efter en periode på højere fiinktionsniveau, at indføre en teknisk efteruddannelse (TEU) ved enten Ålborg Universitetscenter eller Danmarks Tekniske Universitet. Behovet for teknisk uddannede officerer blev i 1992 med baggrund i rapport fra “Arbejdsgruppen vedrørende forvaltning af personel fra Hærens Materielkommando” yderligere forstærket, idet det her bl.a. blev besluttet, at nyuddannede OGUofficerer fremover ikke skulle tilgå Hærens Materielkommando (HMAK) c h-ekte. Dette medfører reelt, at al tilgang af officerspersonel til HMAK i fremtiden vil skulle rekrutteres blandt officerer fra en af hærens fem tjenestegrene. Officerer ved HMAK, der er i besiddelse af en håndværksmæssig uddannelse, vil herefter efterhånden gradvist blive afløst af officerer i ny struktur, der er i besiddelse afen relevant teknisk baggrund. * Således kort redegjort for baggrunden for indførelsen af de tekniske uddannelser, vil jeg herefter i det efterfølgende behandle hærens fremtidige behov for teknisk uddannede ofßcerer på højere funktionsniveau samt søge at belyse et muligt tjenesteforløb i den tekniske uddannelsessøjle, som anført i figur 1, idet de sparsomme erfaringer fra de indtil nu gennemførte uddannelser endvidere inddrages. For god ordens skyld anføres, at artiklen alene berører behovet for officerer til og med højere fiinktionsniveau saifit det tekniske tjenesteforløb frem til indfræden på videreuddannelsesfrin II, idet dog behovet for officerer på højeste fiinktionsniveau naturligt har sammenhæng med behovet for uddannelse af officerer på højere funktionsniveau.
Laveste funktionsniveau
Generelt er alle stillinger på laveste funktionsniveau at betragte som “generaliststillinger”, der kan bestrides alene med OGU incl. våbenkursus I. Bemærkes skal i denne forbindelse, at stillingerne som delingsfører for en forsynings- og vedligeholdelsesdeling (DF/FS- og VEDLDEL) i en stabsunderafdeling nu ikke længere bestrides af HMAK, men af OGU-officerer der har gennemgået relevant efteruddannelse ved Hærens Materiel- og Færdselsskole. En sådan tjeneste vil naturligvis være et udmærket udgangspunkt for et senere teknisk karriereforløb, men er dog på ingen måde en forudsætaing for eksempelvis at indtræde på VUT I/L, Tmodul. Det forekommer dog hensigtsmæssigt, at officerer, der efter VUT I/L planlægges anvendt som næstkommanderende og senere chef for en stabsunderafdeling, eller indenfor HMAK område i stillinger med tilknytning til vedligeholdelsesområdet, har forettet tjeneste som DF/FS- og VEDLDEL på laveste fiinktionsniveau. Der ses således allerede på laveste funktionsniveau at være mulighed/behov for at påbegynde et tekniske karriereforløb. Der er ikke med den øgede prioritering af tekniske fag på OGU tale om målrettet, at sætte den enkelte PL i stand til at bestride tekniske stillinger på laveste fiinktionsniveau, men primært at bringe kadetterne på samme niveau samt i nogen grad, at skabe forståelse for den teknologiske udviWing i forsvaret og herunder at virke som en slags “studieforberedelse” til evt. efterfølgende tekniske uddannelser.
Teknik-modul
Idet selve indholdet af T-modulet er beskrevet andetsteds i tidsskriftet, skal det blot her konstateres, at formålet med modulet er, at officeren skal erhverve sig viden og færdigheder til at kuime gennemføre analyser, vurderinger og beslutninger i forbindelse med tjeneste i stillinger med et teknisk indhold. Herudover kan gennemførelse af T-modulet tjene som grundlag for vurdering af den enkeltes egnethed til “Teknisk Efteruddannelse” (TEU). I stillinger, der kræver decideret teknisk indsigt, vil der imidlertid være behov for TEU. Behovet for officerer med VUT I/L, T-modul er antalsmæssigt “flydende”. Generelt vurderes de fleste stillinger på M 321 niveau, der besættes umiddelbart efter VUT I/L, at være “generalistsstillinger” der vil kunne besættes med ofBcerer med såvel O-modul som T-modul. Der er således mulighed for at lade en del af de officerer, der har valgt T-modulet, fa mulighed for at forrette tjeneste som UAFDCH, idet der dog primært vil være tale om fimktionen som cheFstabsunderafdeling, evt med en forudgående periode som næstkommanderende/stabsunderafdeling, der fortsat er på M 321 niveau. Det er i denne forbindelse HOK opfattelse, at den enkelte officer i muligt omfang bør være afklaret geledmæssigt på niveauet, inden tjeneste som sagsbehandler ved stabe og skoler finder sted. Det er dog tillige opfattelsen, at det ikke i sig selv må være hindrende for en teknisk karriere, såfremt det ikke har været muligt, at lade den pågældende forrette den fornødne geledtjeneste.
Tjeneste som underafdelingschef
Uanset at der skelnes mellem de to moduler, og at officerer med O-modul nok i højere grad anvendes som UAFDCH, er der fortsat regimenter (især ved de “små våbenarter”) der har behov for at anvende alle officerer fra det pågældende regiment, der indtræder på VUT I/L, som UAFDCH. Men i lyset af reduktionen i antallet af hærens underafdelinger, er antallet af UAFDCH-stillinger imidlertid fortsat faldende, hvilket vil spille ind på hærens fortsatte behov for UAFDCH. Det forekommer på nuværende tidspunkt realistisk at antage, at ikke alle officerer med VUT I/L generelt, fremover vil få mulighed for at forrette tjeneste som UAFDCH, hvilket jo hidtil har været “hjørnestenen” i afklaringen af hver enkelt officers fremtidige fiinktionsmuligheder. Da således konkurrencen om UAFDCHstillingeme fremover vil blive skærpet, og at de enkelte regimenter vil blive tvunget til at foretage en egentlig prioritering ved “tildelingen” af UAFD, vil man formentig være tilbøjelig til at lade officerer med et operativt karriereforløb i sigte forrette tjeneste som UAFDCH. Fortsætter reduktionerne i fredsstyrken, kan fremtidens “tekniske officer” således ikke i samme grad forventes afklaret i operativ henseende. Den tekniske officer vil imidlertid omvendt have opnået en høj grad af teknisk viden der gør ham/hende “bredt” anvendelig i teknisk prægede stillinger ved alle højere stabe samt ved hærens skoler, hvilket vel reelt er formålet med at etablere et teknisk uddannelsesspor. I lyset af det faldende antal UAFD vil det imidlertid i nogen grad være muligt at “afklare” officerer, der ikke forudses anvendt i et primært operativt tjenesteforløb, ved at lade disse designere som UAFDCH, gerne ved en UAFD hvor en mønsfring er forestående.
Tjeneste ved Hærens Materielkommando
F.s.v.a. besættelse af stillinger på højere funktionsniveau ved stab/HMAK og underlagte myndigheder skal dette sammenholdes med tidligere omtalte ophør af tilgang fra OGU til HMAK. Således vil der i takt med, at de tidligere håndværksuddannede officerer forlader HMAK blive et øget behov for tilgang af officerer på højere funktionsniveau. Skønsmæsigt 4-6 officerer med T-modul. HOK har som tidligere nævnt kun begrænsede erfaringer med KN med VUTI/L-T fiinktionsmuligheder, idet de første af denne kategori tilgik HMAK (Sjællandske Parkområde) primo april 1995. Der kan således senere blive behov for at justere uddannelsen på baggrund af evt. indhøstede erfaringer. Det forekommer imidlertid allerede på nuværende tidspunkt klart, at fremtidens officerer til HMAK primært vil blive rekrutteret enten direkte fra VUT I/L, T-modul eller efler en periode som UAFDCH eller tilsvarende.
Tjeneste som sagsbehandler
Vedrørende stillinger ved skoler og stabe vurderes officerer med såvel O-modul som T-modul generelt at være fiildt ombyttelige, idet udprægede operative stillinger (feks. operationsofficer/brigade) dog bør besættes med officerer, der har gennemgået O-modulet. Omvendt bør stillinger, der kræver udpræget teknisk indsigt, ikke besættes med officerer med T-modul alene, men med officerer der har gennemgået TEU.
Aktuel anvendelse
HOK erfaring med anvendelse af officerer med T-modul baserer sig alene på VUT I/L, hold 1993-95 samt hold 1994/96, der for nærværende er ved at blive at blive disponeret. For hold 1993/95 vedkommende tilgik hovedparten deres regiment og forretter her tjeneste som NK eller CH/UAFD eller i en afdelingsstab. Et mindre antal tilgik HMAK direkte og tre elever indtrådte direkte på TEU. Deterimidlertid ikke hensigten fremover, at lade elever indtræde direkte på TEU, men fiarst lade dette fmde sted efter en periode på højere fiinktionsniveau. I det akttielle tilfælde er der dog tale om at få implementeret TEU med det formål at løse hærens akutte behov for ofiBcerer med TEU samt at skabe grundlag for at rekruttere elever til VUT II/L, “Militærteknisk uddannelse”. Sammenfattende skal uddannelsen af officerer med VUT I/L, T-modul således tilgodese hærens behov for at besætte stillinger ved skoler, stabe og regimenter generelt samt sikre muli^ed for en kontinuerlig tilgang af officerer til HMAK. Tmodulet skal endvidere skabe grundlag for rekruttering til TEU samt efterfialgende VUT II/L, MTU.
Teknisk efteruddannelse
Med indtræden på TEU påbegyndes den egentlige tekniske specialisering. Eleveme vil her typisk have forrettet tjeneste et par år på højere funktionsniveau som omtalt under T-modulet. Der vil endvidere være tale om officerer, der har udvist en vis grad af teknisk flair i forbindelse med gennemgangen af T-modulet. TEU skal i lighed med T-modulet ikke her gøres til genstand for en længere beskrivelse, men blot ridses op i hovedtrækkene. TEU primære formål er at give officeren en teoretisk teknisk indsigt, der gør ham/hende i stand til at kommunikere med og lede civile specialister (civilingeniører, m.fl.). Endvidere skal officeren til en vis grad selv kunne sagsbehandle komplicerede tekniske opgaver. Uddannelsen, der består af tre semestre af akademiingeniøruddannelsen, har en varighed på VA år og gennemføres ved henholdsvis Ålborg Universitetscenter (AUC) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). TEU étstår af flg. fire linier:
- Informatiklinien,
- maskinlinien,
- byggelinien, og
- kemilinien.
HOK har indtil nu optaget 19 elever på TEU, hvoraf de 5 netop har afsluttet informatikliniens 3 semestre. 4 af de 5 elever er efterfølgende indtrådt direkte på VUT II/L, MTU. HOK har således endnu ingen praktisk erfaring med TEUelevemes eflerfialgende fiinktionsmuligheder.
Fastlæggelse af behov Med henblik på at klarlægge det endelige behov for TEU-officerer ved HOK niveau III myndigheder, er der netop gennemført en høring ved en række af hærens skoler. Det fremgår generelt heraf, at de fleste skoler fmder at have behov for officerer med TEU. Det fremgår dog også, at behovet for tekniske officerer på højere funktionsniveau ikke umiddelbart er så stort som først antaget, idet officerer med VUT II/L, MTU synes foretrukket i en række af de aktuelle stillinger. Generelt ønskes TEU-ofFiceren typisk anvendt ved sektioner og afdelinger, hvor der også er et islæt af civile ingeniører m.v., hvilket synes helt i overensstemmelse med TEU formål. Endvidere er det generelt informatiklinien og maskinlinien^ hvor behovet er mest udtalt. Kemi- og bygningslinien er primært rettet mod stillinger ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole, hvorfor behovet isoleret set for disse to linier er relativt begrænset. Af høringen fremgik det endvidere, at ikke alle skoler faridt, at TEU alene opfyldte kvalifikationskravene til visse stillinger. Således vil der fortsat være behov or at give enkelte ofßcerer en specifik efteraddaimelse på “short courses” ved bl.a. Royal Military College of Science. Også udenfor HOK myndighedsområde må der imidlertid forventes et stigende behov for TEU-uddannede officerer. F.eks. påkalder Forsvarets Informatiktjeneste sig her opmærksomhed, idet det må forventes, at der fremover her vil være behov for tilgang af officerer, der har germemgået TEU, informatiklinien. Samme forhold forventes at gøre sig gældende ved Forsvarskommandoens Informatikstab. Endelig synes informatik at spille en stadig større (og omfattende) rolle ved de enkelte myndigheder. Således er en lang række tjenestesteder i gang med at oprette egentlige informatiksektioner, hvilket muligvis på sigt kan øge behovet for TEUofficerer af informatiklinien. HOK fmder iøvrigt ikke, at den valgte uddannelsesretning ubetinget behøver at være styrende for officererens efterfølgende anvendelse. Tværtimod er det opfattelsen, at en officer med TEU vil være i stand til at kommunikere med ingeniører m.fl. indenfor de fleste uddannelsesretninger. Det er endvidere holdningen, at officerer med TEU ikke nødvendigvis alene skal forrette tjeneste i stillinger med et udelukkende teknisk indhold, men at også stillinger der tillige har et forvaltnings- eller operativt indhold med fordel kan bestrides af TEU-officerer. Eksempler herpå er udvikling af OEDB, sagsbehandling indenfor ABC-tjeneste, optronik m.v.
Anvendelse af TEU-officerer ved Hærens Materielkommando
I lighed med det under T-modulet anførte, forvgites HMAK at blive en af “størstebrugeme” af officerer med TEU. Således planlægges ca. en trediedel af de officerer, der har eller er ved at gennemføre TEU, p.t. anvendt indenfor HMAK områdf“. HMAK har behov for officerer fra såvel informatik- som maskinlinien, og HMAK forholdsvise store behov for TEU-officerer vurderes også fremover at være fremherskende, bl.a. set i lyset af den teknologiske udvikling indenfor forsvaret generelt og de igangværende og forestående materielanskaffelser.
Militære bilinspektører
Endelig skal behovet for uddannelse af militære bilinspektører (MBI) her kort berøres. MBI svarer stort set til de civile bilinspektører og er afløserne for de tidligere motorsagkyndige. Uddannelsen til MBI forudsætter forudgående gennemgang at TEU. Selve uddannelsen er planlagt gennemført ved Hærens Logistikskole, men er endnu ikke iværksat. Der vil dog i 1998 være et stigende behov for tilgang af nye MBI og dermed behov for tiltag til oprettelse af denne uddannelse.
HOK vil i forbindelse med rekratteringen til MBI-uddannelsen søge at skitsere et muligt tjenesteforløb indenfor denne specialiserede gren af det tekniske spor. Det kan dog allerede med baggrund i den gældende struktur fastslås, at karrieremulighederne i modsætning til tidligere, er væsentlig bedre omend der fortsat er tale om et relativt snævert tjenesteområde. Således er 5 ud af 8 stillinger indenfor HOK og HMAK klassificeret på M 322- eller M 331 niveau (4 M 322, 1 M 331), hvorfor der umiddelbart ses at være gode avancementsmuligheder til major-niveauet.
Status
Med baggrund i de seneste behovsopgørelser tyder alt på, at hærens behov for TEUofFicerer i de næste par år vil være opfyldt, hvorfor HOK ikke forventer at oprette TEU i 1996. HOK vil i mellemtiden søge det endelige behov fastlagt og på baggrund heraf indarbejde dette i de enkelte myndigheders bemandingsreglementer i form af en vedtegning ved de stillinger, der med fordel kan besættes med TEUofficerer. Der pågår endvidere et arbejde med at udarbejde nye tjenesteplaner for den justerede P-83 uddannelsesstruktur, hvor det tekniske tjenesteforløb i lighed med det operative og forvaltningsmæssige vil blive synliggjort. Sammenfattende kan hærens behov for TEU-officerer generelt opgøres således:
- Besættelse af stillinger på højere funktionsniveau ved HMAK og tjenestegrensskoler der indebærer snævert samarbejde med civilingeniører m.fl., samt stillinger ved HOK øvrige myndigheder (HO, HSPS) der kræver høj grad af teknisk indsigt.
- Grundlag for rekruttering til VUTII/L, MTU.
- Grundlag for rekruttering til MBI-uddannelsen,
- Mulighed for at besætte tekniske stillinger ved væmsfælles stabe og myndigheder.
Afslutning
Såvel VUT I/L, T^modul som TEU er nu i fiild gang, og de første erfaringer er høstet. Behovet for officerer med en teknisk baggrund forekommer indlysende set i lyset af den teknologiske udvikling, der i høj grad berører fi-emtidens forsvar. Der er imidlertid fortsat behov for at specificere behovet yderligere og herunder en højere grad af synliggørelse af de muligheder, det tekniske uddannelsesspor rummer, for derved at udvidde rekrutteringsgrundlaget til de tekniske uddannelser. Det må dog også samtidig gøres klart, at teknisk specialisering, i lighed med specialisering indenfor andre områder, kan have indflydelse på den enkeltes karrieremuligheder, dog ikke nødvendigvis i negativ retning.
