Log ind

Mere Videnskab i Hæren

#

P. C. Florian-Larsen sig til Talsmand for, at der foretages »en Analyse af det enkelte Individs Stilling til Forsvaret; thi uden en saadan Analyse kommer man i hvert Fald ikke paa Sporet efter, om den fornødne Folkeliggørelse til enhver Tid har fundet Sted.« Ved »Folkeliggørelse« forstaar Kaptajnen den »Demokratisering af Hæren«, som velmenende, men ukyndige Venner og gamle, kendte Fjender ustandselig har raabt op om i det sidste Par Aar. Kaptajnen vil altsaa starte en ny Videnskab indenfor Hæren, men hans Definition af, hvad det egentlig er, han vil, er ikke klar. Et Sted betegner han sine Betragtninger som en »Spore til et omhyggeligt, ja fuldstændig videnskabeligt Studium af den væmepligtiges Stilling til Forsvaret«, et andet Sted taler han om »et videnskabeligt Studium af den værnepligtiges Forhold til hans Omgivelser«. Til Gennemførelse af dette Studium vil Kaptajnen have, at »man« skal alliere sig med en Række Hjælpevidenskaber, og han nævner her den psykologiske Videnskab, den pædagogiske Videnskab og den juridiske Videnskab. Og saa slutter Kaptajnen med at udtale, »at den rette Løsning af de herved skabte Problemer fremkommer først, naar civile Sagkyndige paa en lang Række Omraader tages varigt med paa Raad«. Ja, det er, hvad jeg har faaet ud af det. Forstaa det bedre, hvo der kan. Hvad om Kaptajnen havde forsøgt gennem et Par enkelte, korte Eksempler at forklare os den dunkle Tales egentlige Mening. Og hvorfor bruge det skruede Ord »den værnepligtige«, naar vi har det gode, gamle Ord »Soldaten«? Naar jeg ser tilbage paa min 6-aarige praktiske Tjeneste som Kompagnichef, ja saa husker jeg adskillige Eksempler, hvor jeg har grebet fejl i Behandlingen af mine undergivne og gerne vilde gøre det skete om. Men jeg mindes ikke eet eneste Tilfælde, hvor Resultatet kunde tænkes at være blevet bedre, hvis jeg havde taget Psykiatrikere, Civilpædagoger eller Jurister med paa Raad. Soldatens Problemer er ganske enkle, skønt ogsaa det enkleste kan være meget svært. Men disse enkle Problemer løses ikke ved at gøre dem til en Videnskab, der kun vil tjene til at gøre dem indviklede. De løses heller ikke ved at tilkalde civile »Sagkyndige«, der som Regel ikke har Begreb om, hvad det kommer an paa indenfor Hæren. Soldatens Problemer klares ved sund Fornuft og Erfaring. Det hele er derfor saa lige til: Skaf os de fornødne faste Rammer til vore Underafdelinger. Giv os igen som under Hærordningen af 1909 den erfarne Kaptajn og Kompagnichef, den ældre Premierløjtnant som Næstkommanderende, den 40 —45 aarige Stabsofficiant som Kommandoofficiant og som Delingsførere pr. Kompagni 3—4 Oversergenter og Sergenter (Overofficianter og Officianter) med Gymnastik- og Skydelærersnorene. Skaf os dem igen ved vore Kompagnier og Batterier — saa skal vi nok klare ogsaa alle Soldaternes Problemer langt bedre, end om alle Videnskabsmænd tages med paa Raad. Og derfor: Lad os faa de rigtige Befalingsmænd i det fornødne Antal og dertil Vaaben, Materiel, Kaserner, Øvelsespladser, Skydebaner — kort sagt alt det, som vi har Brug for. Saa skal vi ogsaa nok klare de eventuelle andre Problemer.

W. E. O. Lawaetz.