Oberst Christian Arildsen, Chef for Ingeniørregimentet.
Hvad er konsekvenserne af det nye forsvarsforlig for ingeniørtropperne og hvilken retning for videreudvikling af ingeniørtropperne er der i de kommende forligsperioder?
Politikernes ambition med det nye forsvarsforlig 2018 – 2023 er blandt andet etablering af en komplet brigade, som efterspørges af NATO. Ingeniørtropperne skal i den forbindelse stille ingeniørenheder i den rette balance med kampenheder, terrænet og den aktuelle modstander. Derfor sker den største udvikling af ingeniørtropperne ved de ingeniørenheder, der skal indgå i brigaden.
Ingeniørernes opgaver og specialer
Ingeniørtroppernes opgaver omfatter helt overordnet mobilitetsfremmende og –hæmmende foranstaltninger samt overlevelsesforanstaltninger og anden ingeniørtjeneste. Til løsning heraf opdeles ingeniørtjenesten normalt i fem specialer: Generel ingeniørtjeneste eller kampingeniørtjeneste, konstruktionstjeneste, Chemical, Biological, Radiological, Nuclear (CBRN), Geospatial tjeneste samt Explosive Ordnance Disposal (EOD), herundersearch. De fire sidstnævnte er kapaciteter, der støtter flere værn og normalt har bemanding fra alle værn undtagen hjemmeværnet og specialoperationsstyrkerne. I Danmark er der vokset en samhørighed op mellem disse specialer, idet karriereveje og tjenesteomgang har ført til, at alle ingeniørofficerer i et eller andet omfang enten har været tjenestegørende i en eller flere specialer eller har en minimumsuddannelse inden for specialerne. På den måde har man altid har kunnet henvende sig til ingeniørofficeren, når der har været behov for viden inden for disse felter. Bemanding af specialerne er ofte karakteriseret ved meget erfarent stampersonel, der er dybt professionelle og besidder højt specialiseret viden og unikke færdigheder - grænsende til nørderi. Den højeste personaleomsætning findes blandt de yngste ingeniørsoldater – ofte kampingeniørerne – der tager en enkelt udsendelse og derefter søger et af specialerne eller søger andre græsgange.
Udviklingen efter den kolde krig
I en længere årrække oplevede ingeniørtropperne en langsom dræning af kapacitet, selvom bredden i specialerne blev opretholdt. Alle våbenarter var udsat for nedskæringer under og efter den kolde krig og specielt i 90’erne gik det hårdt ud over ingeniørtropperne, hvor der ved ét forlig blev skåret 20 % af den stående styrke og 40 % af mobiliseringsstyrken. Mod slutningen af 1990’erne var ingeniørtropperne tæt på at blive helt lukket ned, hvilket førte til fejlindlæring på officersskolen og flere generationer af officerer blev udklækket med en forkert opfattelse af dimensioneringen af ingeniørkapaciteter, hvorved doktrinen blev forvredet. Eksempelvis tænkte man den gang, at kun ét panseringeniørkompagni med tre delinger og en ret stor materielbærende deling – parkdelingen – var nok til en brigade.
Operationerne i Helmand førte til stigende behov for ingeniørsoldater især til search og EOD, gennembrydningskapaciteter til imødegåelse af vejsidebomber samt konstruktionskapaciteter til lejrbygning og vedligeholdelse af lejre. Efter årtiers nedprioritering nåede CBRN-området et vendepunkt, da specialister blev indsat til at sikre transport af Syriens kemiske våben i slutningen af 2013 og sidenhen også fra Libyen. Siden er interessen for forsvar mod især kemiske våben steget i takt med viden om potentielle modstanderes evne og vilje til at bruge disse våben i bl.a. den syriske borgerkrig.
Også på det geospatiale område er opgaverne vokset betydeligt med indførelse af moderne kommando- og kontrol (C2) systemer. Mængden af geospatiale informationer og mulighederne for at præsentere disse på enten trykte kort eller på computerskærm i C2 systemerne har været i en rivende udvikling. 3D animationer af terrænet er blandt mulighederne, men også demografiske informationer kan visualiseres og lette forståelsen af kompleksiteten i nutidens konflikter. Geokapaciteten er organiseret i en GEO-deling med et antal dedikerede geo-grupper, der netop er tilstrækkeligt til at dække hærens behov. Der vil på mellemlang sigt blive behov for at kunne støtte efterspørgslen fra specialoperationsstyrkerne, Arktisk Kommando, flyvevåbnet og søværnet og andre.
Teknologi
Teknologisk er der sket en hel del på ingeniørområdet med indførelse af flere pansrede kapaciteter, såsom panserbroer, pansret minerydningskøretøj samt pansret ingeniørkøretøj - alle endnu baseret på Leopard 1 undervogne. Desuden er dele af feltbro M/71 materiellet opgraderet til M/14, hvilket betyder, at den delvist kan bygges med maskinkraft i stedet for håndkraft.
Skuer man fremad, ser det ikke ud til, at der vil ske et kvantespring, når det gælder om at overvinde terræn eller hindringer skabt af fjenden. Om end forsvarets køretøjspark generelt er blevet mere terrængående, mangler der endnu muligheder for at kunne overvinde større og vanskelige hindringer ”on the go”. Mange pansrede køretøjer, især kampvogne, er endvidere steget i broklasse. Vi er derfor stadig afhængige af bro- og overgangsmateriel, som kræver mange køretøjer og dermed mandskab for at kunne blive bragt frem.
På mellemlang sigt ved indgåelse af næste forlig, vil man sandsynligvis kunne finde brotyper, som kan fremføres af relativt færre køretøjer og mandskab i længder op til 40 meter med en rimelig byggetid. Og med den nødvendige broklasse. I det nordeuropæiske terræn er der et stort behov for flydebromateriel, som findes på markedet, men som NATO-landene generelt har alt for lidt af.
Kampingeniørerne
Kampingeniørsoldater er en samlet betegnelse for panseringeniører, mekaniserede ingeniører og det dertil hørende parkmateriel. Kampingeniørerne er organiseret i 1. Panseringeniørbataljon, der fra 1. januar 2019 står under 1 Brigade. Medens panseringeniører oftest er med helt i front med de pansrede ingeniørkapaciteter som panserbro, pansrede ingeniørkøretøjer og minerydningskøretøjer, leverer de
mekaniserede ingeniører støtte til operationerne umiddelbart bag ved. De sørger for at holde vejene åbne og støtte operationer i dybden og på flankerne. Forskellen mellem panseringeniører og mekaniserede ingeniører ligger således ikke i deres køretøjstype – som definerer mange andre våbenarter – men i deres opgavetyper og dermed deres uddannelse og det materiel, de benytter sig af.
NATO-forpligtelserne, operationsmiljøet, doktrinudviklingen generelt, multinationale beredskaber og interoperabilitetskrav bør indbefatte ingeniørenheder af nogenlunde samme størrelse som samarbejdspartnernes. Brigadens ingeniørenheder skal være pansrede, mobile, agile og skal kunne løse opgaver for alle enheder i brigaden fra forreste opklaringsenhed til bageste taktiske logistiske enhed. En ligeværdig modstander med en høj grad af mobilitet, langtrækkende artilleri og flerlaget efterretnings- og indhentnings(ISR)kapacitet, samt en stor kampingeniørkapacitet stiller store krav til størrelsen og den effekt, som brigadens kampingeniører skal kunne levere. Det er særligt vigtig at kunne skabe og opretholde mobiliteten for de forreste kampenheder, kampstøtte og logistikken i brigaden – også i områder med mange impassable vandløb, bymæssig bebyggelse, skovarealer og begrænset vej. Dette kompliceres yderligere af en begrænset broinfrastruktur med en underdimensioneret broklasse.
På en fragmenteret kampplads skal ingeniørenheder også kunne decentraliseres. Netop muligheden for i højere grad at kunne vælge retning uden terrænets begrænsninger under angreb og tilbagegangsveje er afgørende for at kunne vinde over en ligeværdig modstander. Det fordrer såvel pansrede og mekaniserede ingeniørenheder med moderne håndværktøj, sprængmidler og afsiddede overvindelses- og gennembrydningsmidler til at kunne skabe og opretholde mobiliteten i lukkede områder helt fremme ved de forreste kampenheder, såvel som for logistikken. Det fordrer tillige pansrede og højmobile ingeniørkøretøjer med panserbroer, minerydningskapacitet, dozerblade, faskiner og kolonneveje til at overvinde og gennembryde naturlige og kunstige hindringer. Gennembrydning skal følges af mekaniserede feltbroer, maskiner og kolonneveje, der kan udbygge infrastrukturen inden for maksimalt ½-1 time - afhængig af længde - for at undgå modstanderens våbenvirkning og samtidig tilsikre egen hastighed i passage af hindringer for såvel kampenheder, kampstøtte som logistik. Ingeniørmaskiner med høj hastighed, mobilitet samt beskyttelse til hastigt at reparere veje ved kratere og slid som følge af egne tunge køretøjer og vejrets påvirkning, således at momentum i enhver kampmæssig som logistisk bevægelse kan opretholdes.
Som støtte til de defensive aktiviteter er der ligeledes behov for pansrede og mekaniserede ingeniørenheder til at understøtte etableringen af hindringer med moderne miner og områdevåben, sprængmidler og øvrig moderne håndværktøj. En række pansrede ingeniørmaskiner skal være klar til at understøtte med etablering af hindringer i skove og bebyggede områder og ved hastig etablering af pansergrave. Derudover kommer maskiner til hastig nedgravning af egne kamp-, kampstøtte, logistik og føringsstøtte og tilhørende feltbefæstning med tilstrækkelig beskyttelse.
Danmark har behov for at anskaffe moderne miner, der med effektive tændere både kan standse, sinke og kanalisere en fremrykkende modstander og samtidig lever op til gængse konventioner vedrørende anvendelse af miner. Moderne miner kan i dag anskaffes med tændere, der fungerer magnetisk på profilen af det militære køretøj, Endvidere kan tænderne deaktiveres og aktiveres enten efter et bestemt tidsrum eller på signal.
Netop terrænets og infrastrukturens udfordringer uden for Danmark og modstanderens veldimensionerede kampingeniørkapaciteter og øvrige kampstøttekapaciteter stiller krav til, at hver indsat kampbataljon samt brigadereserven kan støttes af et kampingeniørkompagni med en panseringeniørdeling, pansrede ingeniørkampvogne og –maskiner, miner og sprængmidler per front kampunderafdeling samt tilsvarende til bataljonsreserven. Tilsvarende skal hver åben vej i brigadens rum i gennemsnit kunne understøttes med et mekaniseret ingeniørkompagni og flere feltbroer, kolonneveje og ingeniørmaskiner samt mekaniske udlagte moderne miner, områdevåben og sprængmidler til at skabe mobiliteten og forberede såvel hindringer som kamp- og beskyttelsesanlæg bag brigadens forrest indsatte enheder. En allokering skal kunne tilpasses behovet. I nogle akser, hvor fremdrift er afgørende, skal der allokeres mere, medens der andre steder kan økonomiseres.
Fremtidige kapacitetsbehov for kampingeniører
For at kunne tilvejebringe de nødvendige ingeniørefterretninger i tide til at kunne handle og udføre ingeniøropgaver med høj hastighed, bevare fleksibilitet og præcision, er der behov for tilstrækkelig pansret og til dels automatiseret ingeniørrekognosceringskapacitet. Denne kapacitet genoprettes i forbindelse med forsvarsforliget og kan med fordel indtænkes til at støtte den skitserede lette infanteribataljon.
Brigaden vil, især i defensive operationer, have et stort behov for at planlægge midlernes anvendelse i tid og rum. Antallet af ingeniørofficerer i brigadestaben øges til tre i det nye forlig, men kapaciteten ved brigadens meget små føringscentre vil ikke være tilstrækkelig til både planlægning og føring, og derfor må planlægningen i hovedsagen gennemføres ved panseringeniørbataljonens føringscentre. Chefen for panseringeniørbataljonen er brigadens Ingeniørofficer (BIO) og er brigadechefens nærmeste rådgiver vedrørende indsættelse af alle ingeniørkapaciteter. Såvel under planlægning og forberedelse som under udførelsen. Panseringeniørkompagnicheferne deltager på tilsvarende vis i kampbataljonernes planlægning og forberedelse af kampen. Ingeniørmidlerne tildeles normalt i et støtteforhold under forberedelse af defensiv kamp og i kommandoforhold under offensive operationer. Panseringeniørbataljonen skal forberede at kunne disponere over ingeniørstøtte fra divisions- og korpsniveau.
Samlet set er der behov for en panseringeniørbataljon til én brigade, bestående af tre panseringeniørkompagnier hver med tre panseringeniørdelinger -et til hver af de tre kampbataljoner i brigaden - og mindst ét mekaniseret ingeniørkompagni med materiel til at åbne og opretholde åbne veje for brigadens enheder og forberede hindringer samt flere kamp- og beskyttelsesanlæg i dybden inden kamp. Et stabskompagni indeholdende en stabsdeling, en pansret og til dels automatiseret ingeniørrekognosceringsdeling, geospatial analysekapacitet samt parkmateriel (pansrede ingeniørmaskiner, minerydningskøretøjer, ingeniørmaskiner, feltbroer og kolonnevejsmateriel), derskal kunnedecentraliseres opgave- og situationsafhængigt til kampingeniørkompagnierne. Stabskompagniet skal også kunne føre ingeniørkapaciteter, der situationsafhængigt tildeles fra divisions- og korpstropperne. Det indgåede forlig bibringer forøget føringsevne og reaktionsevne ved etablering af et stabskompagni med stabsdeling og yderligere et panseringeniørkompagni samt en ingeniørrekognosceringskapacitet, mens ingeniørkampevnen er uændret. Der er behov for en øgning af antallet af panseringeniørdelinger og etablering af mindst et mekaniseret ingeniørkompagni i næstkommende forlig.
Øvrig ingeniørstøtte til brigaden.
Til brigaden er der endvidere behov for EOD til at støtte med at fjerne ueksploderet ammunition og improviserede sprængladninger i områder, der skal anvendes til bevægelse, fremføring og kamp og installationer, særligt i by og på veje i områder med meget begrænset infrastruktur.
Hertil kommer et behov for at kunne beskytte sig mod CBRN-våbens virkninger i en verden, hvor der findes adskillige faretruende installationer med radiologiske og kemiske materialer i industri og andet – og ikke mindst over for en modstander, hvor anvendelse af nukleare og kemiske våben er en del af doktrinen og derfor bestemt ikke kan udelukkes. CBRN kapaciteten reorganiseres i dette forlig i en CBRN deling og en værnsfælles CBRN deling, men bør øges til 3 delinger på mellemlang sigt, hvis der skal være et kontinuerligt CBRN beredskab.
Endvidere er rent vand afgørende for at kunne opretholde kampkraften for brigadens soldater, hvorfor der ses behov for en vandrensningskapacitet integreret i enhederne og en central konstruktionskapacitet til at understøtte brigadens logistik.
EOD-deling, CBRN-deling med varslings-og rapporteringscelle, rekognosceringssektioner og dekontamineringssektioner skal kunne tildeles fra divisions- og korpsingeniørkapaciteterne og vil kunne føres af panseringeniørbataljonen.
Til at simplificere og fokusere panseringeniørbataljonen fremadrettet, kan det være en fordel at indsætte en ingeniørbataljon i baglandet til at tage sig af vejtjeneste, EOD og CBRN tjeneste samt anden ingeniørstøtte til Force Protection bag ved de forrest indsatte enheder. Denne bataljon kan efter omstændighederne indsættes i terrænet parallelt med eller tage kommandoen over det mekaniserede ingeniørkompagni. Denne bataljon skal også kunne indeholde infrastrukturbromateriel samt eventuelle mekaniserede feltbroer eller tildelte flydebroer.
Stabilitetsoperationer
Operationsmiljøet har vist sig markant anderledes ved indsættelse i stabilitetsoperationer og i operationsområder uden for dansk nærområde, og har sammen med ekstern støtte ført til behov for udførelse af opgaver i et endnu bredere ingeniøropgavespektrum end de klassiske artikel 5 operationer. Udførelse af ingeniøropgaver bibringer forudsætningsskabende effekter, bidrager med afgørende effekter og positive bieffekter og indvirker direkte på det militære og overordnede End-State.
Ved indsættelse af brigadens kapaciteter i stabiliseringsoperationer, eksempelvis en sammensat bataljonskampgruppe, øges behovet for EOD- og search kapaciteter og mekaniserede ingeniørenheder med tilsvarende parkmateriel og konstruktionsenheder til at tilvejebringe installationer med nødvendig beskyttelse for egne og lokale sikkerhedsstyrker, samt øge egen mobilitet gennem etablering af infrastrukturen ved reparation af veje og broer. Sidstnævnte bidrager tillige til at sammenbinde det samfund, der skal stabiliseres, og virker dermed indirekte til udvikling og sikkerhedsskabelse i området. Panseringeniører vil støtte med fjernelsen af hindringer udlagt af modstandere og destabiliserende fraktioner – for at øge broklasser på eksisterende broer i en underdimensioneret og ofte helt eller delvist ødelagt infrastruktur – i begge tilfælde for egne enheder. EOD og search kapaciteterne reorganiseres i det nye forlig til tre næsten identiske EOD delinger baseret på specialdelingernes enheder. I næste forlig bør disse delinger gøres komplette, så der til enhver tid kan være en deling indsat eller i beredskab sammen med en bataljonskampgruppe.
Til hjælp for deployering af danske enheder fra alle værn, vil der typisk være behov for konstruktions-, EOD- og mekaniserede ingeniørenheder til at opbygge infrastruktur og faciliteter for den operative og til dels taktiske logistik, således at enheder kan komme ind i området og overleve gennem bevarelse af den nødvendige udholdenhed.
Nationale operationer.
I nationale operationer, herunder støtte til politiet og samfundet, er EOD og search kapaciteter til at finde og fjerne bomber fortsat meget relevant med 800 udrykninger per år.
CBRN-kapaciteten bidrager til indsatsen ved trusler fra improviserede kemiske og radiologiske våben.
Konstruktionskapaciteten og kampingeniørkapaciteten skal kunne hjælpe ved naturkatastrofer: Storme, oversvømmelser og bortskylning af broer i den eksisterende infrastruktur. Med undtagelse af EOD-kapaciteten opstilles der ikke deciderede kapaciteter, men alle ingeniørenheder anvendes, når behovet opstår.
Konstruktionskompagniet udfører en lang række opgaver i den nationale ramme, herunder støtte til udbygning af øvelsesfaciliteter og -områder, etablering af lejrfaciliteter under større øvelser, udbedring af landingsbaner på Grønland ved siden af de mange opgaver i internationale operationer. Kompagniet støtter
også udbedring af militær infrastruktur i Østeuropa, herunder landingsbaner for UAV til at understøtte Enhanced Forward Presence (eFP). Samlet set er der ikke tilstrækkelig byggeplanlægnings- og byggeledelseskapacitet til mange geografisk adskilte opgaver og kapaciteten bør øges til to kompagnier.
Dette er typiske opgaver for 3. CBRN & konstruktionsbataljon, som støtter alle værn og forstærker brigadens indsættelse, samt står for udførelsen af støtten til Politiet, Beredskabsstyrelsen og Rigsfællesskabet. Bataljonen bør derfor videreudvikles til en egentlig operativ bataljon med en operativ stab særligt
i tilfælde af modtagelse af allierede styrker (Host Nation Support opgaver), hvor især konstruktionsenheder og GEO kapaciteten kommer i spil, men også EOD og CBRN kan komme på tale. Til indsættelse af disse vil Ingeniørregimentet kunne gennemføre planlægning og indsættelse i samarbejdet med totalforsvarsregionerne og de dele af Forsvaret, der også kan få opgaver i samme operation. Det er derfor hensigtsmæssigt, at såvel brigadens kampingeniører (panseringeniørbataljonen) og de øvrige ingeniørkapaciteter, herunder de værnsfælles kapaciteter fortsat ligger på Skive kaserne ved Ingeniørregimentet. For at kunne veksle og prioritere imellem et stort stræk fra alle værn og til støtte i Rigsfællesskabet er der behov for et operativt Ingeniørregiment, der kan tildele Ingeniørkapaciteterne i tid og rum med en balanceret dimensionering.
Reserven
Ingeniørregimentet har en reservestyrke i form af primært reserveofficerer, men også reservebefalingsmænd, som har hjulpet regimentet med utallige opgaver over tid. I perioden fra ca. 2010 har reserven været regimentets stærkeste kort, når det gjaldt ingeniørplanlægning og føring på divisions og højere niveauer. I dette forlig vil der tilgå reserven en stabil tilførsel af løjtnanter, som skal videreuddannes, så de kan gøre gavn på de højere niveauer i hæren.
Reservekapaciteten bør i dette forlig videreudvikles til at omfatte langt flere mellemledere, der er villige til at træde til i kortere eller længere perioder. Dette gælder specielt oversergenter, som alle våbenarter mærker en mangel på.
Ingeniørregimentet vil tillige udvikle planer for anvendelse af reservekørere, specielt i stabskompagniet, hvor mange lastvogne fortsat kører uden vognkommandør, men også mange andre specialfunktioner kunne besættes med hjemsendt uddannet personel. Endelig vil den manglende 3. deling i ingeniørkompagnierne enten kunne uddannes til mobilisering eller bestå af reservepersonel.
Konklusion og anbefalinger
Forlig 2018-2023
Ingeniørregimentets stab bliver stort set opløst med beslutningen om tjenestegrenscentrenes lukning og skolebegrebet ved tjenestegrenene går helt væk. Al uddannelse gennemføres i bataljonsramme, hvor også en begrænset kapacitetsnær studie- og udvikling vil kunne gennemføres. En meget lille ingeniørcelle ved Ingeniørregimentet vil stå for planlægning af opgaver, der går på tværs af specialer og bataljoner.
Ud over de nævnte bataljoner (1. Panseringeniørbataljon der indgår i 1. Brigade) og 3. CBRN & konstruktionsbataljon), opretholdes i det nye forlig desuden 2. EOD bataljon, der ud over EOD kompagniet også står for Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse(HRU) ved Ingeniørregimentet til at føde alle specialer med mandskab. Dermed opnås en nogenlunde balance i kompleksitet for de tre bataljoner.
På kort sigt genetableres som nævnt ingeniørrekognosceringskapaciteten i form af en sektion således at reaktionsevnen og forudseenheden forbedres.
Ingeniørregimentets reserve udvikles yderligere, specielt på mellemleder og manuelt niveau.
På kort sigt anskaffes panserbroer med nødvendig broklasse til kampvogne af typen Leopard 2 A7, Challenger, Abrams (MLC75-80) samt udlæggerkapacitet baseret på Leopard 2 undervogn. Brotypen ændres fra Biber til Leguan, som er 4 meter længere og fremtidssikret. Leguan findes også i en type med to gange 14 meter bro.
På samme horisont anskaffes CBRN-sporekøretøjer, hvorved det bliver muligt at gennemføres sporing af forurenede områder i sikkerhed i et køretøj uden at skulle sidde af. Pansrede ingeniørrekognosceringskøretøjer med delvist automatiserede måleredskaber til bestemmelse af passabilitet og opmåling af vandløb m.v. Der kan være tale om UAS.
Næste forlig 2024-
På mellemlang sigt (forlig 2024-) etableres et mekaniseret ingeniørkompagni, der kan placeres i 1. Panseringeniørbataljon. Panseringeniørkompagnierne fuldendes med den tredje deling.
3. CBRN & konstruktionsbataljon gøres igen operativ, således alle ingeniøroperationer i baglandet udføres af denne bataljon. Det kan overvejes om det mekaniserede ingeniørkompagni i så fald skal indgå i 3. CBRN & konstruktionsbataljon.
Konstruktionskapaciteten bør øges til to kompagnier, således der kan bygges flere geografiske steder samtidigt inklusive nødvendig byggeforberedelse og byggeledelse.
CBRN kapaciteten bør øges til tre CBRN delinger, så det bliver muligt at have kapaciteten på beredskab kontinuerligt.
Geo kapaciteten bør øges, så også specialoperationsstyrker, Artktisk Kommando og øvrige værn kan støttes.
EOD og search bør videreudvikles til tre komplette EODdelinger.
Til afsiddet overvindelse af hindringer bør der anskaffes stormbådsmateriel. Til at gennembryde modstanderens hindringer bør der anskaffes moderne sprængmidler til gennembrydning, inkl. minerydningsslanger samt moderne sprængmidler til etablering af hindringer.
Områdevåben med fjernbetjening og sensorvirkning, der gør det muligt at lave effektive hindringer, bør anskaffes til defensive operationer sammen med nærudkastede og mekanisk udlagte moderne panserminer.
Til hastig etablering af stillinger bør der anskaffes maskiner, ligesom moderne højmobile og letpansrede rendegravere og læssemaskiner til såvel etablering af hindringer og stillinger, men også til rydning.
Der er endvidere behov for løbende opdatering af EOD- og searchmateriel, samt af ingeniørværktøj til kampingeniørerne.
