Før regeringsændringen i okt. 1660 bestred Kongen og Rigsrådet i forening gennem canoclliet hele statsstyrelscn. Efter enevoldsmagtens indførelse, da rigets råd var ophævet, og da al magt uden indskrænkning var overgået til Kongen, henlagdes hele statsstyrelsen under collegier, svarende til ministerier.
For den militære styrelses vedkommende var en sådan eollegieordning allerede indført af Kong Frederik d. III den 12. jan. 1658 ved oprettelse af et krigscollegium, men dette var kun rådgivende, medens det efter regeringsændringen fik betydelige beføjelser og et stort virkeområde. Fra jan. 1661 fik collegict et »Krigscancellie« og et »General Krigsoommissa- riat«, henholdsvis til kommando og administration.
Gennem forskellige ændringer i 17. og 18.hundrede tallet nåede man i 1848 på det administrative område frem til Krigsministeriet, i 1951 Forsvarsministeriet.
Et så stort administrationsapparat måtte naturligt udfærdige og modtage store mængder skriftlige arbejder; men en arkivmæssig behandling af disse sager skortede det i høj grad på.
Enten betragtede man arkiverne som statens liøjsthellige hemmeligheder, som ingen uvedkommende kunne tamkes at få adgang til, eller man forstod ikke »de gamle papirers« va-rdi for kommende slægter som uerstattelige kilder til forskning af landets historie. Sørgeligt mange vigtige og værdifulde dokumenter fra gamle dage er gået til grunde gennem tiderne, snart ved vort lands utallige ildebrande, snart ved ligegyldighed eller uforstand. Kong Chr. IV lod således alle slags gamle dokumenter indsamle fra hele landet for at benytte dem til forladninger og karduser i kanonerne. I 1754 opdagede man, at cancelliets egne skriverkarle havde begået et kæmpemæssigt tyveri af dokumenter, der solgtes til emballage for byens urtekræmmere.
De militære arkiver herhjemme var oprindelig to: Krigscancelliets Arkiv og Landetatens Generalkommissariats Arkiv, der i 1789 forenedes. De blev i 1848 til Krigsministeriets Arkiv, fra 1921 Hærens Arkiv.
1723 ansattes den første arkivar, men såvel han som de efterfølgende var tillige kasserere, bogholdere, cancellister e. 1., først i 1878 fik arkivet en selvstændig arkivar.
Også pladsmæssigt havde arkivet trange kår, først lå arkivalierne uden orden på gulvene i cancellibygningens kvistværelser eller kældre, dernæst samledes de i nogle værelser i stueetagen, flyttedes til generalcommissa- riatsbygningen på Bremerholm (hvor nu Nationalbanken ligger), herfra til »Den Stormske Gaard« (Krigsministeriet) i Slotsliolmsgade, for endelig at falde til ro i Chr. d. IV’s proviantgård, hvor Hærens Arkiv nu råder over ca. halvdelen af stueetagen, en stor loftsetage, kontorer og læsestue samt endelig et stort loft i Chr. IV’s bryghus.
Pladsmangel har arkivet altid måttet kæmpe med. Trods mange udtyndinger og kassationer var denne pladsmangel — tildels grundet på gamle upraktiske træreoler — i 1947 så følelig, at arkivet måtte standse de årlige afleveringer af arkivalier fra afdelinger m. fl.
Da murværket i proviantgårdens store arkivrum efterhånden var meget forfaldent, har Boligministeriet i 1960/61 bekostet en omfattende restaurering, ligesom Forsvarsministeriet har bevilget penge til nye, moderne reoler, så pladsforholdene nu må siges at være tilfredsstillende, hvilket igen har resulteret i, at arkivet atter fra korps, institutioner, regimenter, afdelinger m. fl. har kunnet påbegynde modtagelse af arkivalier.
Hvilket formål har så dette arkiv, og hvad indeholder det?
Formålet er først at bevare det for hærens afdelinger vigtige historiske og personelhistoriske arkivmateriale og gøre dette tilgængelig for studier.
Hærens Arkiv er arkiv for Forsvarsministeriet, men da dette hører til centraladministrationen, opbevares arkivalierne kun i ca. 50 år, hvoreftei de afleveres til Rigsarkivet.
De interessanteste arkivalier må vel siges at være krigsarkiverne omfattende rustningerne 1772—74, krigene 1788, 1801, 1807—14 auxiliærkorp- sene 1812—13, 1814 og 15, armekontingentet i Frankrig 1816—18, de slesvigske krige 1848/50 og 1864. Herunder skal særlig fremhæves troppeledenes fægtningsberetninger, dislokationsprotokoller, tabs- og sygelister, feltjustitsarkiver m. v. Til ovennævnte kategori kan vel også medregnes Den danske Brigade i Sverige's arkiv 1943—45, Den danske Brigade i Tyskland og Det danske Kommando i Tyskland’s arkiver. Disse arkiver er ordnet i indeværende efterår.
Meget interessante er også arkiverne fra de gamle fæstninger i Danmark og Hertugdømmerne. Takket være en ingeniørofficers konduite blev et meget righoldigt arkivmateriale fra Hertugdømmerne reddet kort før krigsudbruddet i 1864. I disse arkivalier findes også interessante oplysninger om stokhusene og statsfængslerne i København, Kronborg, Rendsborg og Møn (tugthuset).
Mest søgt er dog personelarkiverne — d.v.s. »Etaterne« for officerer o. 1. fra 1764—1926, forfremmelseslisterne fra 1764 og fra 1807—1900, korps- og afdelingers stamoplysninger samt Hirsch oplysninger om alle danske og norske officerer fra 1648—1814. Fra Amerika, mange lande i Europa og fra hele Danmark indløber omtrent daglig ønsker om oplysninger om slægtninge. Om veteranerne fra de slesvigske krige findes et stort og let tilgængeligt personelmateriale, idet alle i 1876—78 levende veteraner søgte om tildeling af veteranmedaljerne, og disse ansøgninger giver værdifulde personeloplysninger. Også i generalauditørens og afdelingernes justitsprotokoller, der når tilbage til ca. 1700, findes et righoldigt materiale til oplysning om såvel civile som militære personer. Enhver soldat, der ønskede at gifte sig, skulle afhøres af auditør og kompagnichef, hvorefter der udstedtes en »Friseddel«. Såvel kompagnichefens som soldatens og hans tilkommendes navne findes derfor indført i justitsprotokollerne.
Ingeniørkorpsets righoldige arkiv indeholder interessante oplysninger om fæstningsbyggeriet og hærens ældre bygningshistorie såvel for Danmark som Hertugdømmerne og Norge.
Endvidere findes arkiver fra Kongens Adjutantstab, Det kgl. Artillerikorps, Lægekorpset, Forplejningskorpset, Tøjhusene, Dyrlægekorpset, Gendarmerikorpset, Borgervæbningen og frivillige korps samt en stor samling privatarkiver, herunder Prins Carl af Hessens arkiv, General Hutlis og mange flere.
Reglementssamlingen indeholder de fleste danske reglementer, tjeneste- bestemmelser, militære lærebøger m. v. fra ca. 1670 til vore dage. Endvidere findes en righoldig samling af kgl. forordninger, håndbøger for hæren (fra 1747 til dato), afdelingshistorier, seddelkartoteker over hefa- lingsmænd m. v. En kortsamling på ca. 7000 planer indeholder geografiske kort, militære kort (udskrivnings-, dislocations- og manøvrekort, kaserne- og lejrplaner o. 1.), fæstningskort og krigshistoriske kort.
Nævnes skal også den store samling gruppebillede, interiører, billeder fra kaserner, kampbilleder fra de slesvigske krige m. v. samt ca. 5000 officersportrætter.
Det var lier ønskeligt, om læsere af denne artikel ville ransage familiealbum o. l. og indsende billeder til arkivets portrætsamling.
Ovennævnte redegørelse kan selvsagt kun være en kort opremsning af de emner, Hærens Arkiv indeholder, men dens formål skulle være at bidrage til, at mange flere officerer fik interesse for at aflægge arkivet et besøg eller optog studiet af et militærhistorisk emne.
L. Sabroe.
