S L Ø R IN G S U D R U S T N IN G (K ap t. I ’odyanko i „T h e m ilita ry engen eer", S ep t./O k t. 40). F o ran led ig e t a f K lager f r a F ø rere og S oldater, a t T ro ppeenheder ikke ra a d e r over nogen p ra k tisk S lø rin g su d ru stn in g , d e r kan bæ res, h a r F o rfa tte re n (In s tru k tø r i Sløring, K a p ta jn i 40’ S ap p ø rb atl.) b esk æ ftiget sig m ed d e tte S pø rg sm aal og fa s ts la a e t følgende U d ru stn in g og T ildeling til T ro ppeenhederne:
E t T o rn y ster, V æ gt ca. 8,1 kg, tildeies m ed følgende A n tal
pr. K om pagni .......................................................... 4
- R y tterd elin g .................................................... 1
- B a tte ri .................................................................... 1
- S a p p ø rb a tl............................................................... 3— 4
- P io n errg m t. (S tab ) ........................................... 12
- K am o u flerin g sb atl............................................... 36
T o rn y stre t (S ejldugssæ k, ca. 2,5 kg) skal indeholde:
a. 1 b laa G lasskive med R am m e, som d e t bedste H jæ lpem iddel til a t e r kende, om en S løring er fo to g raferin g ssik k e r. B e tra g te t gennem S kiven h a r T e rra in og- G enstande kun de T oner og S k y g ger som p aa F o to g ra fie t; In dflyd else f r a F a rv e r g ø r sig ikke gældende.
b. Lom m elam pe m ed R eserv eb atteri.
c. H aandø kse m ed H y lster, 1 kg.
d. K niv m ed S k ru etræ k k er.
e. H u g stk n iv, 55 cm lan g, 2,2 kg.
f. 2 sto re N aale.
g. Sypude a f Læder.
h. T eg n em ateriale: Tegneblok 25 X 30 cm, B ly an ter, V iskelæ der.
i. T an g med T ra ad sk æ rer, 20 cm, 450 g. k. P ap irsak s, 30 cm.
j. M etalm aalebaand , 15 m.
m. 2 N øgler S y g arn (H am p esn o r).
n. 1 R ulle U dlæ g ningsbaand (Bom uld eller H ø r)
Ved H jæ lp a f dette M ateria le og V æ rktøj k an m an solidt frem stille en feltm æ ssig S løring a f Løv, K viste, G ræ størv. V æ rk tø je t e r sæ rlig b ru g b a rt fo r Folk, der e r ukendte m ed A rb ejd et, p a a G rund a f dets E n k elhed, og d e t kan sæ dvanligvis købes hos H andlende. M . f . O. a. W ., N o b r . .',0.
U . S. A.
R oosevelt h a r a f K o ngressen kræ v et en B evilling p a a 175 M illioner D o llars til Indkøb a f U d ru stn in g til en H æ r p aa ca. 1,400,000 M and. R ep ræ sen tan tern es H us h a r godkendt L o v forslaget om B ygnin g a f 200 L a s tfa rtø je r. H u f. B l. 2 5 /1 J,l.
C hefen fo r det øv erste F o rsv a rsd ire k to ra t, K nudsen, h a r o v erfo r P ressen u d ta lt, a t h an haabede, a t der i T iden til Ju n i 1942 kun de bygges 33,000 m ilitæ re A ero plan er, a f hvilke 14,000 skulde reserv eres E n g lan d. H an u d ta lte endvidere, a t 799 F lyv em ask iner v a r fu ld en d te i D ecem ber M aan ed ; m en h a n ønskede ikke a t ud tale sig om, hvor m ange a f disse der v a r sendt til E nglan d. H u f. B l. 2 A /1 A l
New Y ork 20/1 41. I W ashington g a a r R y gtet, a t der e r U n d erh an d lin g er i G ang m ellem De forenede S ta te r og E cu ad o r om R et til fo r U . S. A. a t anlæ gge Flyve- og F laacjebasis p aa G alapagosøerne, som lig g er u d en fo r Indløbet til P an am akanalen. M exicos P ræ sid e n t siges a t væ re stem t fo r a t give De forenede S ta te r R et til alene a t købe M etal i L andet. F o r Tiden er J a p a n den stø rste Køber a f M etal f r a Mexico. S v . D a g b . 2 1 /1 .
S V E R IG E .
Svenska D agblad et fo r 22/1 41 re fe re re r U d talelser a f V icead m iral Tam m om fø rste og an d et F o rsv a rsla a n s B etydn ing fo r S k abelsen a f en m oderne svensk F laad e, som skal væ re en alv o rlig F a re fo r en A n g rib ers F orbin delser, og som sam m en m ed K y sta rtille rie t og an d re F o rsv a rsg re n e vil kunne yde et v irkso m t F o rs v a r a f Sveriges K yst. I 1940 bevilgedes M idler til B ygning a f 2 K ry d sere og e t A n tal J a gere og U n dervan dsb aad e. A f 9 paab eg y n d te U n d erv an d sb aad e e r 6 a f sto r T ype og 3 saak a ld te K y stun dervan dsbaad e, de sid ste en speciel N yhed fo r den svenske F laade. M in eu d læ g sn in g sfartø jern es A n tal bliver forøget, 12 a f sto r Type, ca. 400 t, skal tag es i B ru g i A a r, d e t sam m e gæ lder 24 m in d re F a rtø je r p a a 50 t. De sto re skal ogsaa gøre T jen este som E sk o rterin g s- og B evogtningsskibe. I 1940 byggedes J a g e re n „K a rlsk ro n a ", og i A a r skal bygges 2 a f sam m e Type, nem lig „N o rrk o p in g " og „G avle". E f te r R ig sdagsb eslu tn in gen i 1940 skal der bygges fle re Jag ere , og h e rtil kom m er de 4, købte a f Italien . H e rtil kom m er y d e rlig ere Indkøb a f anvendelige H andelsskibe (f. E ks. til D epotskibe) sam t L azaret- og T ankskibe. E n d v id ere u d fø res O m bygn in g er og N y bestyknin ger a f æ ldre Skibe, bl. a. P an serskib e. Den svenske F laa d e h a r, sig er B ladet, i 1940 fa a e t en F orøg else i K ra ft, som er uden S idestykke i en la n g A arræ kk e, og 1941 vil give en F o rstæ rk n in g a f et O rlo g sfartø j om U gen i A a re ts 6 fø rste M aaneder. Æ G Y P T E N . Den i J a n u a r fo ru d sete H jem sendelse a f sto re Dele a f de in d k ald te T ro p p er blev ud sk u d t i 6 M aaneder. M . W . F r k f . Z tg . 2 9 /1 2 .
G R Æ K E N L A N D .
F r a den jugo slav isk -g ræ sk e G ræ nsestation D jevdjelia m eddeler „B rem e", a t det græ sk e K rig sm in isteriu m h a r in d k ald t R eserven a f A a rg a n g 1925.
Anmeldelser.
Halfdan Lefèvre: »Danmark sender en Ambulance«. Gyldendal. 103 Sider. Talrige Fotografier. Bogen handler om den danske Ambulance i Finland Vinteren 1940. Ambulancen blev ledet af Professor Chievitz, der ogsaa i 1918 var Chef for en dansk Ambulance under Frihedskrigen mod »de røde«. Denne Gang rejste 5 danske Læger samt Sygeplejersker og et Par tekniske Hjælpere. Ambulancen fungerede forskellige Steder i Finland, sidst ved det karelske Næs, og ydede fortræffelig Fyldest, hvor den var i Funktion. Man faar et interessant Indblik i Lægernes Indsats i de forskellige Formationer, særlig dog i Lazaretetapen. Heldigvis vendte den lille tapre Skare uskadt hjem til Danmark April 1940 — paa Trods af den totalitære Krigs ubarmhjertige Flyverangreb mod de sanitære Institutioner. I 11 velskrevne Kapitler giver Dr. Lefèvre en gribende Skildring af Finlands Heltekamp — man læser Bogen snart med vaade Øjne, snart med sammenbidte Tænder. For en Mand fra det blødsødne Danmark er det mærkeligt opløftende at læse om dette Heltefolk. »Fra deres Barndom var de fortrolige med Tanken om, at angribes dette vort Land, da skal vi kæmpe, maaske saares, maaske dø. Døden for Fædrelandet var for dem en lige saa naturlig Dødsaarsag som Døden for Sot og Syge.« Vi kan være stolte af disse danske Landsmænd — Læger og Sygeplejersker, der var rede til at sætte Livet ind for at hjælpe det nordiske Broderfolk i det Kamp mod en overmægtig Fjende. Aage Berntsen.
Thorkel Bjerre: Eckernførde. Sømilitær Afhandling om Kampen Skærtorsdag den 5. April 1849. Dansk-nordisk Forlag. M. Dall. Kbhvn. 1940. 115 S. med flere Billeder samt 5 vedføjede Planer. Da Frederik VII. i 1848 gav Afkald paa sin Stilling som øverste Krigsherre, forsømte de ledende Politikere i deres Frihedsrus at træffe Bestemmelse om, hvem denne Myndighed fremtidig skulde tilfalde. Herved blev der paa dette Omraade givet Spillerum for personlig Forfængelighed og Magtbrynde samt Vejen aabnet for partipolitisk Indflydelse, hvor netop en saadan burde være banlyst, nemlig i de Forhold, der drejede sig om Statens Eksistens, og hvor Folket derfor først og fremmest maa staa samlet. Uklarheden med Hensyn til, hvem Ansvaret for Krigsføringen paahvilede, samt Politikernes Snæversyn og Uvillie mod at give den Øverstkommanderende den Magtfylde, hans Stilling krævede, fik, som bekendt, skæbnesvanger Indflydelse i Forholdet Krigsminister—Overgeneral ikke alene i begge vore slesvigske Krige, men ogsaa under vore senere krigsmæssige Situationer, ligesom Savnet af en Enhedskommando gjorde sig gældende i Samarbejdet mellem Hær og Flaade under Krigene, og iøvrigt ogsaa siden da har været Kilde til meget ondt mellem de to Værn indbyrdes. Den Begivenhed, den foreliggende Bog omhandler, har givet Forfatteren Anledning til nærmere at paavise den Famlen og Usikkerhed, der kom frem i de sideordnede, ministerielle Dispositioner for Samarbejdet mellem Hær og Flaade. I 1848 havde man henvist de Kommanderende til selv at ordne dette Samarbejde; men i 1849 bestemte Marineministeren, at den Del af Flaaden, som skulde støtte Hæren direkte, var underlagt Overgeneralen, uden dog at denne Bestemmelse meddeltes Overkommandoen. Heldigvis var paa det givne Tidspunkt imidlertid saavel Overkommandoen som den paagældende Eskadre i Hænderne paa saa dygtige Folk, at Instruktionens Mangelfuldhed blev uden Betydning. I Overkommandoen gik man ud fra, at den Ordning, som var truffet i 1848, stadig var gældende, og mellem den rolige og beherskede General Krogh med den fremragende intelligente Stabschef, Oberstløjtnant Læssøe, og den til det yderste loyale Eskadrechef, Kommandør Garde, blev Samarbejdet trods alt fortræffeligt. Ikke desto mindre fik det ulykkelige Resultat af Eckernførdeekspeditionen sin oprindelige Aarsag i den Omstændighed, at der ingen fælles øverste Ledelse var, i Forbindelse med Krigsministerens svigtende Evne — eller Villie — til at finde Grænsen mellem de ydrepolitiske Forholds Indflydelse paa Operationerne og selve disses militære Ledelse. — Den iøvrigt højt begavede og dygtige Krigsminister, General Hansen, havde nemlig i Overkommandoens Dispositioner foretaget Indgreb, som var lige umotiverede i politisk Henseende som militært forkastelige. Herved fik den tidligere planlagte Alarmering i Eckernførde Fjord en større Betydning end oprindeligt tiltænkt, idet man nu ved den søgte at afbøde de værste Følger af de strategiske Dispositioner, Krigsministeren havde fremtvunget. Instruktionen til Eskadrechefen angaaende Alarmeringens Udførelse fik saaledes en lidt kraftigere Form, end det maaske under andre Omstændigheder vilde være blevet Tilfældet, om man end stadig pointerede, at der kun var Tale om en Alarmering. Den forstærkede Vægt, der var blevet lagt paa Ekspeditionen til Eckernførde Fjord, accentueredes yderligere ved den fortrinlige, offensive Aand, der herskede i Flaaden, udtrykt ved Marineministerens Parole: »Husk, der skal gaaes paa Fjenden, naar og hvor Lejlighed bydes!«, hvoraf atter fulgte, at Lederen af Ekspeditionen, Kommandør Paludan, fastholdt at ville gennemføre sin Opgave uanset de overordentlig ugunstige Vindforhold, som herskede den 5. April.
Selve Begivenhederne i Eckernførde Fjord har, som Forfatteren siger i sit Forord, hidtil til Dels været fortiet, dels været indhyllet i sagnagtige Fortællinger. Ved en nøje Gennemgang af de tilvejebragte Akter er det lykkedes ham at give en detailleret Fremstilling af Kampen, hvilken har givet som Resultat, at »Christian VIII« ikke blev ødelagt ved Fjendens Ild, men sprængt i Luften af dets egen Besætning, da Fregatten »Gefion« paa Grund af forskellige Uheld og visse fejlagtige Dispositioner maatte anses fortabt, og det viste sig umuligt at føre Linieskibet ud af Kampen. Med Rette fremhæves det Mod og den Fædrelandskærlighed, som prægede den Mand, Kaptajnløjtnant Marstrand, og hans Hjælpere, der med eget Liv som Indsats antændte Skibets Krudtmagasin og derved hindrede, at et af den danske Flaades største og bedste Skibe faldt i Fjendens Hænder. Kampens Udfald indeholdt i sig selv intet af væsentlig Betydning for Krigen, dertil var vor maritime Overlegenhed dengang for stor. Det blev skæbnesvangert, fordi det foraarsagede, at Krigsministeren i sin Opskræmthed traf Dispositioner til ubodelig Skade for Hærens fremtidige Ledelse under Krigen, og det medførte urimelige Straffe for de paagældende Søofficerer. For den danske Flaade blev derimod Nederlaget den 5. April ved Kaptajnløjtnant Marstrand’s Daad til en Hædersdag. Kaptajnløjtnant Bjerre’s klare og udtømmende Redegørelse for Begivenhederne indeholder ved Siden af det væsentlige ogsaa Enkeltheder, som vil vække Interesse, og i det hele er Bogen et værdifuldt Bidrag til Belysning af dansk Krigshistorie. For os Landkrabber havde det været ønskeligt, at Forfatteren havde givet nogen Vejledning til Forstaaelse af de talrige marinetekniske Udtryk, saa meget mere som denne Forstaaelse er en nødvendig Forudsætning for Vurdering af de handlendes Dispositioner under Kampen. Paa nogle af de vedføjede Planer over »Christian VIII« er Teksten delvis blevet ulæselig ved Reproduktionen, saaledes at der savnes en Forklaring. .
j.
Af Geodætisk Instituts her i Tidsskriftet tidligere omtalte fortrinlige Kort over København og nordlige Omegn er udkommet en Udgave 1941. — Opmærksomheden henledes paa, at Kortet ogsaa foreligger som Vægkort, særlig egnet til Ophængning paa Kontor.