Forsvarets Engagement i Rumdomænet

Billede: ©ESA; Liftoff off Ariane 5.

Af major Jakob Clod Asmund

Vi er i en tid, hvor den teknologiske udvikling foregår i et næsten ubegribeligt tempo. I en tid hvor den menneskelige vilje og evne til at opdage og udnytte nye ting, fylder mere end nogensinde, og hvor mulighederne er så mange, at ingen har mulighed for at kende og forfølge dem alle.¹ I denne tid står Forsvaret over nogle af de samme valg, som andre virksomheder og institutioner. Hvilke muligheder og teknologier skal man forfølge? En betydelig udvikling finder sted inden for rumdomænet, hvor både civile og statslige aktører opererer. Den civile rumvirksomhed SpaceX har sendt tusindvis af satellitter i kredsløb om Jorden, hvilket har skabt strategiske fordele, herunder muligheden for at begrænse en nations militære magt ved at kontrollere dækningen af Starlinks kommunikationssatellitter.²

Samtidig investerer statslige aktører i rummet i satellitter til jordobservation, kommunikation og navigation, der er afgørende for staternes sikkerhed og økonomi. Disse satellitter kræver beskyttelse mod sammenstød og rumskrot, hvilket fører til investeringer i Space Situational Awareness (situationsforståelse af rummet).³ Med denne overvågning kan man opdage og advare om mulige sammenstød med rumskrot og andre satellitter eller mod truende manøvrer fra andre aktører.⁴

Denne artikel argumenterer for, at Forsvarets engagement i rummet bør baseres på en afbalanceret brug af både civile og militære kapaciteter samt samarbejde mellem militære og civile institutioner om forskning og udvikling. Den civile rumsektor demonstrerer en unik evne til hurtig forskning, udvikling, innovation og produktion, hvilket Forsvaret normalt ikke kan følge med i alene. Alligevel bør visse kapaciteter forblive militærets egne for at prioritere national sikkerhed. Dette omfatter især Space Situational Awareness, som er afgørende for beskyttelsen af egne og allieredes satellitter.

Desuden påpeges det, hvordan Forsvarets engagement i den danske rumsektor kan have positive effekter ud over den militære anvendelse af rummet. Dette understreger behovet for en integreret tilgang, der udnytter både civile og militære ressourcer til at imødegå de udfordringer, som den hurtige teknologiske udvikling i rummet medfører.

Hvorfor skal forsvaret prioritere rumdomænet?

Forsvaret råder i dag kun over ganske få kapaciteter, der kan kategoriseres som en del af rumdomænet. Disse kapaciteter omfatter satellitter i rummet, jordstationer, link (transmission af data) mellem satellit og jordstation, samt brugerne på Jorden. Ingen af de rumkapaciteter, som Forsvaret råder over, er militære kapaciteter. For at kunne se på hvilke muligheder Forsvaret har for at engagere sig yderligere i rumdomænet, er det nødvendigt at se på, hvorfor Forsvaret bør udvikle dette engagement. Dette er der fire årsager til.

Den første årsag er, at operationer i rummet rent faktisk er omkostningseffektive. Det betyder, at man kan levere en stor effekt til en lavere pris end i andre operative domæner.⁵ Et eksempel på dette er, at en overvågningssatellit i dag kan leveres for få millioner kroner, inkl. udvikling, fremstilling og opsendelse. Med ganske få overvågningssatellitter, er det muligt at overvåge områder, som til sammenligning ville kræve enten mange menneskelige resurser eller dyrt materiel, som fx overvågningsfly eller –droner. En satellit kan naturligvis ikke altid levere lige så god overvågning, som overvågningsenheder i det landmilitære, luftmilitære og sømilitære domæne. Derimod kan den, til en relativ lav pris, levere et effektivt supplement, der giver effekt i områder, hvor enten statslige grænser eller naturkræfter begrænser bevægelsesfriheden for andre militære enheder.

En anden årsag er, at kapaciteter i rumdomænet kan styrke militære kapaciteter i andre militære domæner.⁶ Forsvaret står over for en udvikling mod fremtidens militære koncept; Multi-Domian Operations. For at mestre dette koncept stilles der bl.a. krav til øget situationsbevidsthed for at sikre informationsoverlegenhed over NATO’s modstandere. At sikre dette kræver kontinuerlig overvågning, også i fredstid, hvilke stiller krav til, at Forsvaret kan bidrage til Danmarks og allieredes overvågning af alle domæner.⁷ Kapaciteter i rumdomænet er som skabt til dette behov. Overvågning fra rummet, dvs. overvågningssatellitter, kan give et billede af, hvad modstanderens militære styrker foretager sig. Satellitter er ikke begrænset af landegrænser, men kan i kredsløb om Jorden bevæge sig frit uden nationale luftrumsbegrænsninger og ganske hurtig levere et værdifuldt situationsbillede.⁸

Men overvågning af hvad, der foregår i rummet, er faktisk mindst lige så vigtigt som at kunne overvåge, hvad der sker på Jorden. Overvågning af objekter i kredsløb om Jorden, kan give viden om, hvornår modstanderens overvågningssatellitter passerer et givent område og kan dermed give en indikation af modstanderens evne fx at se os eller opfange vores militære enheder. Har vi et overblik over, hvornår modstanderens overvågningssatellitter passerer, kan vi i disse tidsrum skjule udvalgt militære enheder eller planlægge, at de ikke anvender bestemte frekvenser, som man ikke ønsker, at modstanderen skal opfange eller aflytte. Dette er altså en direkte integration i den taktiske militære planlægning.

Overvågning af rummet kan også give viden om, at vores modstander flytter sine satellitter, så disse potentielt kommer tæt på vores satellitter. En satellits manøvre kan være for at aflytte de kommunikationssatellitter, vi anvender.⁹ Vores modstandere kan naturligvis opnå det samme ved at overvåge vores satellitter. Overvågning af rummet kan dermed fx give en indikation af, at vi bør overveje andre kommunikationsmidler. Ovenstående er udfordringer, der er overkommelige for de fleste militære styrker, så længe man er opmærksom på dem. Men vil man udnytte alle de nye muligheder, som rumdomænet giver, kræver det et decideret rumoperationscenter. Dette skal kunne indsamle data, som er relevant for danske militære enheder og koordinere, hvordan de danske militære enheder udnytter rummet og viden om rummet til effektiv planlægning og gennemførelse af militære operationer i alle domæner.¹⁰ At et øget engagement i rummet styrker andre militære kapaciteter, er naturligvis et generelt argument for at udvikle brugen af rummet, som gælder militære styrker, uanset statens størrelse. Men sammenholdt med at denne udvikling også er relativ omkostningseffektiv, så kan rummet give små stater en mulighed for at styrke sine militære kapaciteter på en måde, som ellers kun er større stater forundt.¹¹ Sagt med en kliché, så har rumdomænet et kæmpe potentiale som force multiplier. 

Tredje årsag er, at et øget engagement fra Forsvaret i rummet kan skabe strategiske fordele. Dette er ikke meget anderledes end, hvordan øget engagement i andre militære domæner, fx ved indsættelse af danske soldater i Afghanistan eller F-16 fly i Libyen har givet Danmark strategiske fordele. Disse strategiske fordele er ofte svære at konkretisere, men i forbindelse med de to førnævnte militære operationer har USA nævnt Danmark som en af sine bedste og mest værdsatte allierede og samarbejdspartnere, hvilket kan have stor betydning for småstaters muligheder.¹² Et øget engagement i rummet, kan dog adskille sig ved, at Danmark, på nogle områder, kan levere effekter, som ingen eller få andre kan i kraft af den geografiske placering. To eksempler på dette er, at Forsvaret kan etablere jordstationer på lokaliteter, der har betydning andre nationer. Dette kan være en jordstation tæt på Jordens nordpol, der kan bidrage til styring af og nedtagning af data fra satellitter, der er befinder sig over den nordlige del af Atlanten. Dermed kan man fx sikre kontinuerlig satellit kommunikation og hurtig levering af overvågningsbilleder herfra.¹³ Et andet eksempel er ved at styrke vestens samlede overvågning af rummet via etableringen af sensorer, der kan overvåge objekter i kredsløb om Jorden. Som ved placering af jordstationer, kan det danske kongeriges nordlige landemasser bidrage til, at Forsvaret kan have sensorer til overvågning af rummet, der sikrer, at en modstanders satellitter ikke kan manøvre uset i kredsløb, der passerer Jordens nordlige halvkugle. Dette kan give Danmark en strategisk fordel, da der ikke er mange lande, udover Danmark, Norge, Canada og USA, der kan bidrage til dette.

Sidst men ikke mindst vil Forsvaret, med et større antal af egne kapaciteter i rumdomænet, kunne vælge at prioritere Danmarks egne interesser. Dette skal ses i lyset af, at mange satellitter, til især overvågning og kommunikation, er såkaldt dual-use. Det betyder, at de anvendes til både kommercielle og militære formål. Derudover er ingen af disse satellitter ejet af den danske stat og dermed er ingen af dem direkte tilknyttet til Forsvaret. Dette betyder, at når Forsvaret skal bruge data fra en satellit, fx fra en overvågningssatellit, der bl.a. kan tage et billede af modstanderens styrker, bestilles dette billede hos en civil kommerciel udbyder. Hvis denne udbyder ikke er interesseret i at hjælpe Forsvaret, eller der er en anden kunde, der betaler mere for satellittens data, kan det betyde, at udbyderen naturligt prioriterer denne kunde. Et eksempel på dette er, da Elon Musk nægtede at lade Starlink bidrage til en ukrainsk offensiv mod Rusland i september 2023 og dermed gav ukrainerne svære vilkår i denne militære operation.¹⁴

Endvidere er, at kommercielle satellitter i sagens natur ikke er skabt til militære formål. Militære satellitter vil være designet, så de er mere modstandsdygtige overfor eksterne påvirkninger, som fx elektronisk jamming fra en modstander. Denne modstandsdygtighed kan man ikke forvente af kommercielle satellitter. Dette betyder, at når eller hvis Danmark anvender disse til militære formål og en modstander, berettiget, anser dem, som et legitimt mål for fx jamming, så vil den kommercielle satellit have svært ved at modstå et eventuelt angreb. Modstandsdygtighed kan naturligvis findes andre steder, end i den enkelte satellits design. Man kan fx have en konstellation af satellitter, der er så stor, at ens evne ikke bliver begrænset, selvom man skulle miste nogle satellitter i konstellationen. Starlink er et godt eksempel på resiliens gennem et stort antal satellitter. Starlinks konstellation af kommunikationssatellitter i består i dag af ca. 6000 satellitter - et antal der allerede er planlagt at blive forøget til over 12.000. Til sammenligning består det amerikanske forsvars konstellation af kommunikations satellitter, Wideband Global SATCOM (WGS), kun af omkring ti satellitter. Disse er til gengæld designet til at den enkelte satellit i sig selv har en høj grad af modstandsdygtighed.

Overvågningsdata kan også komme fra allierede nationers satellitter. Her kan der dog opstå en lignende udfordring. Hvis den allierede nation har behov for data fra den samme kapacitet, som Danmark efterspørger, er det sandsynligt, at Danmark vil blive prioriteret lavest.

Samlet set tegner det et billede af, at Forsvaret med fordel kan styrke sit engagement i rummet. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle kapaciteter, som fx satellitter, skal være militære, da sådanne tager lang tid at udvikle og er meget dyre. En proces som ikke altid er rentabelt for et lille land som Danmark. Men det betyder, at Forsvaret bør have sine egne rumkapaciteter, da det i fremtiden bliver nødvendigt at kunne prioritere egne operationer og samtidig opretholde den nødvendige grad af modstandsdygtighed. Forsvarets yderligere behov i rummet kan givetvis dækkes af kommercielle kapaciteter, der er mere omkostningseffektive, men i nogle tilfælde bør militære kapaciteter prioriteres.

Styrkelse af Forsvarets engagement i rumdomænet

Der er en række vægtige argumenter, der understøtter ideen om, at Forsvaret bør intensivere sit engagement i rumdomænet. Dette rejser det afgørende spørgsmål om, hvilke handlemuligheder Forsvaret har til rådighed for at realisere dette. En måde at analysere disse muligheder på er ved at anvende forskellige parametre. Et gennemgående parameter for mange nationer med rumkapaciteter, er ambitionen om uafhængighed i rumdomænet. Med denne ambition som målestok, kan man placere nationer på en fælles skala for nationers rummagt, på engelsk kaldet spacepower.¹⁵ En skala der i den laveste ende har de mindst ambitiøse nationer, der er ’rene brugere’ og i den højeste ende af skalaen har de uafhængige rumnationer, der kan benævnes ’Space Powers’.¹⁶ I skrivende stunder er Danmark placeret tæt på bunden af denne skala, da Forsvaret kun har begrænsede satellitkapaciteter. Hvis man sammenholder denne skala med de førnævnte årsager til, at Forsvaret bør styrke sit engagement i rummet, kan man opstille tre handlemuligheder for styrkelse af Forsvaret engagement i rumdomænet. Disse muligheder er for læsbarhedens skyld adskilt skarpt. I en politisk forhandling omkring udvikling af Forsvaret, kan man naturligvis opleve, at der vil være meget divergerende vilje til prioritering af rumdomænet, hvilket kan føre til at man plukker lidt fra hver af mulighederne, for at opnå politisk enighed.

Mulighed 1: Den udvidede bruger

Dette er den mindst ambitiøse mulighed, hvor Forsvaret primært anvender kommercielle satellitter, men har enkelte nationale satellitter, fx til overvågning af Grønland. Samtidig indsamles data fra de nationale satellitter via andre nationers jordstationer. Disse to situationer kan give Forsvaret en lavere prioritet i nogle situationer. Et eksempel kunne være, at Forsvaret ønsker, at en kommerciel satellit skal tage et billede af et bestemt område i Grønland. For at Arktisk Kommando kan få billeder, skal billedet sendes fra satellitten til jordstation på fx Svalbard. Dette kræver dog, at ejeren af satellitten og ejeren af jordstation på Svalbard prioriterer den bestilling, som er kommet fra Arktisk Kommando. Hvis de to ejere prioriterer en anden opgave, vil Arktisk Kommando ikke modtage det ønskede billede. Denne mulighed kan altså resultere i lavere prioritering af Forsvarets behov, hvilket potentielt kan have betydning for Forsvarets operativ opgaveløsning.

Mulighed 2: Styrkelse af egne operationer

Denne mulighed præsenterer en strategi, hvor Forsvaret benytter en mere afbalanceret tilgang, der kombinerer både kommercielle og nationale satellitter. Dette giver Forsvaret mulighed for at prioritere Danmarks nationale interesser mere effektivt. Et afgørende element i denne strategi er, at Danmark etablerer sin egen jordstation. Med denne jordstation kan Forsvaret prioritere nedtagning af data, der er af særlig betydning for Danmark, hvilket øger landets uafhængighed og operativ kapacitet i rummet og dermed styrker Forsvarets operativ opgaveløsning.

Derudover er det vigtigt at bemærke, at Forsvaret i mulighed 2 bør have en dedikeret rumenhed, som kan samle og analysere data fra overvågning af rummet. Disse data kan ikke blot bruges til at sikre større sikkerhed for Danmarks egne satellitter, men kan også være afgørende i den militære planlægning. Derved opnår Forsvaret en styrkelse af sin operative kapaciteter, hvilket er afgørende for at imødegå nutidige trusler og sikre landets nationale sikkerhed.

Denne handlemulighed repræsenterer dermed en fornuftig balance mellem at udnytte kommercielle ressourcer og samtidig opretholde en vis grad af national autonomi og sikkerhed. Ved at investere i egne satellitter og infrastruktur skaber Danmark en solid platform til at beskytte sine interesser i rummet og sikre en effektiv og strategisk anvendelse af rumkapaciteter til fordel for landets forsvar og sikkerhed.

Mulighed 3: Den attraktive allierede

Den mest ambitiøse handlemulighed bygger videre på de to foregående. Her fokuserer Forsvaret på at udvikle niche-kapaciteter i rumdomænet, som ikke alene styrker Danmarks eget forsvar, men også tiltrækker interesse fra Danmarks allierede. Dette kan eksempelvis omfatte etableringen af jordstationer eller overvågningskapaciteter på steder på Jorden, hvor andre nationer ikke har territorial kontrol, såsom Grønland. Det kan også være etablering af en rumhavn på dansk territorium. Dette kan give Danmark muligheden for selvstændigt at sende satellitter i kredsløb om Jorden. Denne handlemulighed repræsenterer et strategisk skift for Danmark, mod at være en aktiv og eftertragtet rumnation. Ved at tilbyde unikke og værdifulde kapaciteter i rumdomænet kan Danmark blive mere eftertragtet blandt sine allierede, samtidig med at landets forsvar og sikkerhed styrkes markant.

Gennem udvikling af disse nichekapaciteter i rumdomænet kan Danmark således positionere sig som en pålidelig og ressourcefuld partner. Dette vil ikke blot øge Danmarks diplomatiske indflydelse, men også styrke Danmarks nationale sikkerhed ved at skabe en fælles front med Danmarks allierede mod eventuelle trusler og udfordringer i rummet. Mulighed 3 fremstår altså som et attraktivt valg for Danmark, da det ikke blot styrker Forsvarets operative opgaveløsning, men også øger Danmarks relevans og værdi som allieret i et internationale rumfællesskab.

Konklusion og perspektivering

Forsvarets engagement i rumdomænet repræsenterer en vigtig strategisk beslutning i en tid med hurtig teknologisk udvikling og voksende konkurrence om rummet. Artiklens analyse af Forsvarets muligheder for engagement i rumdomænet har identificeret tre overordnede handlemuligheder. Mens mulighed 1, den udvidede bruger, giver Forsvaret en vis fleksibilitet ved primært at stole på kommercielle satellitter, kan det medføre udfordringer med lav prioritering af Forsvarets behov. Mulighed 2, styrkelse af egne operationer, præsenterer en mere afbalanceret tilgang, der kombinerer kommercielle og nationale kapaciteter og styrker Danmarks uafhængighed og operative kapacitet i rummet. Dog kan det være nødvendigt med betydelige investeringer og infrastrukturudvikling. Endelig viser mulighed 3, den attraktive allierede, den mest ambitiøs tilgang, hvor Forsvaret udvikler nichekapaciteter, der tiltrækker interesse fra Danmarks allierede. Denne tilgang positionerer Danmark som en aktiv og eftertragtet rumnation, hvilket ikke blot styrker Forsvarets operative opgaveløsning, men også øger Danmarks diplomatiske indflydelse og nationale sikkerhed.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at udvikling af nye rumteknologier og rumkapaciteter til Forsvaret kræver et tæt samarbejde med både civile forskere og virksomheder i den civile rumsektor. Dette samarbejde kan ikke blot hjælpe med at forklare Forsvaret, hvordan man bedst kan udnytte nuværende og kommende rumteknologier militært, men også sikre Forsvarets adgang til den nyeste rumteknologi, der kan styrke Danmarks position som en førende rumnation både civilt og militært. Dermed kan Forsvaret bidrage til udviklingen af effektive og modstandsdygtige militære rumkapaciteter, der supplerer kommercielle rumkapaciteter og sikrer Danmarks nationale interesser i rummet.