Naar man ser paa den Repræsentation, som Danmark har haft ved de Olympiske Lege i Aar i Paris, kan det kun vække Glæde i Officerskorpset, at en i Forhold til tidligere Olympiader ret stor Del har været faste Linieofficerer, og- at disse har repræsenteret Landet paa en værdig Maade. Første Gang, vi sendte Officerer i større Tal til Olympiske Lege, var 1912 til Stockholm, hvor 3 Officerer deltog i Moderne Femkamp; disses Præstationer var imidlertid saa daarlige, at de vakte pinlig Opsigt i hele Landet, og da der var Tale om at sende Officerer til Antwerpen i 1920 til Deltagelse i Moderne Femkamp, var der i danske Idrætskredse stærk Stemning derimod, ja, det blev endog foreslaaet, at Dansk Idrætsforbund før Udsendelsen skulde undersøge, om Danmark kunde være bekendt at sende dem af Sted. Af Sted kom de, og de klarede sig som næstbedste Nation af de Nationer, der sendte fuldt Hold (4 Mand), idet Rækkefølgen for de fuldtallige Hold var: Sverrig, Danmark, Frankrig , England. I Aar har vi været repræsenteret af 5 Officerer, nemlig Kaptajn Kirkebjerg i Ridning, Premierløjtnant Ryefelt i Fægtning samt Premierløjtnanterne H. Jensen og O. Olsen og Kaptajn E. Christensen i Moderne Femkamp. Af disse 5 har Kaptajn Kirkebjerg haft mest Held; han deltog i „Military " og blev blandt 47 Deltagere placeret som Nr. 2, et Resultat, der er saa fint, at man, selv med Kendskab til Kap tajnens store Dygtighed som Rytter, paa Forhaand ikke havde turdet vente det. Man maa erindre, at disse 47 var plukket ud blandt Verdens bedste Ryttere, og vi er jo ikke vant til, at danske Ryttere, eller rettere danske Heste, kan maale sig med Udlandets bedste. Kaptajnens Hest „Metoo" er utvivlsomt en fremragende Flest; men lige saa sikkert er det, at Kaptajnen er en fremragende Rytter, og for dem, der har haft Lejlighed til at se det mangeaarige, energiske Arbejde,som Kaptajnen har lagt i sin Ridetræning, staar hans smukke Resultat som en fortjent Belønning.
Premier løjtnant Rgefelt deltog i Kaardefægtning og opnaaede at blive Nr. C som den bedste a f de danske Deltagere; Premierløjtnanten trænede i sin Tid til moderne Femkamp i Antwerpen; men han kom til Skade under Træningen og maatte opgive denne; han slog sig derefter paa Kaardefægtning, som han har drevet med en saadan Energi og Dygtighed, at han i Foraaret tilkæmpede sig Danmarksmesterskabet og nu i Paris som nævnt blev Nr. 6 blandt et meget stort Antal Kaardefægtere fra hele Verden. Moderne Femkamp vil jeg ofre lidt nærmere Omtale, da den kan drives af Officerer af alle Vaabenarter og i alle Garnisoner, og da den overalt betragtes som en særlig Officerssport (samtlige 23 Deltagere i Antwerpen og samtlige 38 i Paris var O f ficerer, skønt enhver kan deltage i den ved Olympiske Lege). Moderne Femkamp bestaar af Pistolskydning (20 Skud mod ringdelt Mandsskive; der haves 3 Sekunder til hvert Skud, og der tilstaas til Ladning 10 Sekunder mellem Skuddene), Kaardefægtning, Svømning (300 m fri Svømning), Terrainridning (5 km paa ukendte Heste, som man trækker Lod om umiddelbart før Ridtet) og Terrainløb (4 km ad ukendt, afmærket Bane). I moderne Femkamp maa der ved Olympiske Lege deltage indtil 4; men paa Grund a f manglende Tilslutning kunde vi i A a r kun stille 3 Deltagere, og af disse havde den ene,Christensen, været syg godt det sidste halve Aar af Træningen, saa han var ikke i bedste Form. Nedenstaaende er opført en Oversigt over Deltagernes Placering. Det skal bemærkes, at Olsens og Christensens daarlige Placering i Ridning skyldes, at ile begge styrtede over en Forhindring, underligt nok den samme. I Oversigten er Rækkefølgen for 3 Mands Hold opført, og det ses, at Danmark ligesom i An twerpen staar som Nr. 2 me 1 Sverige foran. Det fremgaar a f Oversigten, at Skydning og Fægtning' er vore stærkeste Sider. I Svømning er vi nu efter baade Svenskere Nordmænd og Finner, der har Svømmehal, hvilket vi stedse forgæves sukker efter. Arrangementet a f Femkampen var godt; dog var de Steder, hvor de enkelte Kampe skulde afholdes, for spredt beliggende. Vi skød saaledes i Versailles, red i Fontainebleau, svømmede i den sydøstlige Udkant i Paris og løb i Colombes, en lille By nordvest for Paris. Den 12/7 skød vi, 4 Mand skød samtidig, og Skiverne var opstillet som Drejeskiver. Efter 2 Proveskud blev de lo Skud a fgivet i 2 Serier å 5 Sku 1, og da alle havde skudt dem, blev ile næste 10 Skud ligeledes afgivet i 2 Serier.
Den 14/7 svømmede vi om Formiddagen i et helt nyt 50 m langt Bassin. Det ferske Vand og de mange Vendinger (5) ved de glatte Vægge (glasserede Sten) generede os, der fra Helgoland var vant til et 100 m Saltvandsbassin med Tremmevægge. Kaardefægtningen (1 Stod) foregik den 14/7 om E fterm iddagen og hele Dagen den 15/7. Ved tidligere Femkampe har man altid kæmpet efter Principet „alle mod alle"; men her blev der paa Grund a f det store Antal Deltagere kæmpet i Puljer. Først kæmpedes der i 4 indledende Puljer paa 9 ellerlO, og de 5 bedste fra hver Pulje samledes i 2 Puljer paa 10, de 5 bedste fra hver a f disse 2 Puljer samledes derefter i en Slutpulje, hvor de kæmpede om de første 10 Pladser. De 18, der blev slaaet ud i de 4 indledende Puljer, fik Points mellem 11 og 20. Ridningen foregik den 1(5/7 paa Artilleriofficersskolens Terrainbane. Der startedes enkeltvis med 5 Minutters Mellemrum. En Del a f Banen, der var nøjagtig 5 km, skulde rides 2 Gange, og fra Tilskuerpladserne var der Oversigt over en væsentlig Del a f Banen. Jordbunden var løs, tør Sand. De fleste Forhindringer var høje (ca. 1,25 - 1,35) ; men den øverste Del a f dem bestod a f Ris, som Hesten kunde slaa igennem. Kort før Maalet var der imidlertid anbragt en 1 m boj, massiv Forhindring (Træstammer) og et Dybdespring, og her skete en Del Uheld, idet flere Heste styrtede over Træstammerne, bl. a. Olsens og Christensens, medens andre Heste var saa trætte, at de ikke turde foretage Dybdespringet. Hestene var store, hurtige og ædle Dyr, der let og villig t tog Forhindringerne. Lodtrækningen om Hestene var ordnet paa en saa upraktisk og besværlig Maade, at flere Deltagere fik en Mistanke om, at der var Snyderi med i Spillet; men efter de Erfaringer, vi gjorde, dels under Ridningen og dels under de andre Kampe, betragter jeg det som udelukket, at der har været den mindste Smule Uærlighed med i Spillet. Franskmændenes bedste Rytter fik en Hest, der først ved 4. Forsøg sprang over den eneste Vandgrav, der fandtes; han blev Nr. 31 i Ridning. Banen gik paa et Stykke tæt forbi det Sted, hvor de ledige Heste ventede, og mangen Rytter havde Besvær med at hindre sin Hest i at løbe hen til dem, saaledes maatte en a f de svenske Deltagere her kæmpe saa længe med sin Hest, at han blev Nr. 27 i Ridning paa Grund a f daarlig Tid. Bedømmelsen foretoges paa Grundlag a f brugt Tid, idet der gaves Straffepoints for Fald, Refusering og Udbrydning.
Terrainløbet foregik den 17/7; Start og Opløb var paa Stadion; der startedes enkeltvis med 1 Minuts Mellemrum. Banen (4 km) var afmærket saa tydeligt, som jeg aldrig har set det før; den gik ad Veje og Stier og paa Grønsvær over nogenlunde jævnt Terrain. Olsen havde vi ventet os en fin Placering af i Løb, og naar han kun blev Nr. 1(5, maa det skyldes, at han Dagen før havde haft daarlig Mave, hvilket han vistnok fik ved at drikke Vand. Under hele Konkurrencen havde vi klart Solskinsvejr, som Regel helt uden Blæst og meget varmt; skønt vi gik let paaklædt, led vi en Del af Varmen og maatte flere Gange om Dagen indtage Læskedrikke. Opholdet i Lejren var praktisk og godt ordnet, og Kosten var god. Vi havde Lejlighed til at se Deltagerne i Sabelfægtning lave Skandale, og vi saa en Domsafsigelse i Boksning, der var saa uretfærdig, at Publikum protesterede voldsomt; men i vore egne Kampe havde vi intet Øjeblik Følelsen a f at blive forsætligt misdømt, ligesom alle deltagende Officerer i Femkampen optraadte indbyrdes som gode Kammerater, saa vi Femkæmpere forlod Paris uden de bitre Skuffelser, som flere andre Sportsgrenes Dyrkere paastod at have lidt. Imidlertid er det trist, at vi kun har kunnet stille 3 Deltagere, især da vi 1920 sendte 4 Deltagere plus en Reserve til Antwerpen. I Fjor deltog Olsen og Christensen i moderne Femkamp ved Nordiska Spelen i Gøteborg,og vi fik her Lejlighed til at se godt en Snes svenske Officerer konkurrere, og alle var de veltrænede.
Efter Dygtighed konkurrerede de som Seniorer eller Ju niorer. Det smærter unægtelig en sportsivrig dansk O fficer at drage Sammenligning mellem denne store Mængde svenske Femkæmpere og de faa danske Femkæmpere; thi det er ganske sikkert, at dersom blot tilstrækkeligt mange danske Officerer trænede, vilde vi have Mulighed for at komme paa Højde med Svenskerne. I Sverrig ligesom ogsaa i England, afholdes der hvert Aar Konkurrence i moderne Femkamp; men selv om der herhjemme ikke afholdes saadanne Konkurrencer, saa er der dog ved vore militære Idrætsstævner Lejlighed til at konkurrere i de 4 Grene, nemlig Pistolskydning, Svømning, Fægtning og Terrainløb. Enhver Officer, der har Lyst og Anlæg, vil kunne træne, hvor han end ligger i Garnison, selv om han før en international Konkurrence maa opholde sig de sidste Maaneder i København, der er det eneste Sted, hvor man rationelt kan dyrke alle 5 Grene af Femkampen. Femkampen er saa alsidig, at hvis man tilfældig er et Sted, hvor man ikke kan dyrke alle 5 Grene, saa kan man udmærket bruge Tiden til at lære de Grene grundigt, som man har Le jlig hed til at dyrke. 2 Grene, nemlig Løb og Skydning, kan dyrkes overalt, og særlig vil jeg anbefale Løb, idet Løbet er den Gren, hvori vi danske er forholdsvis daarligst, og endvidere erhverver man gennem Løbetræningen en Udholdenhed, der vil lette Tilegnelsen af baade Svømme-, Fægte- og Ridefærdighed. Det vil her føre for vidt at opstille Træningsmetoder, blot skal jeg nævne, at vor Femkampskomite, hvis Formand er Generalmajor Castenschiold, stadig modtager nye trænende Medlemmer og bistaar disse med Tilrettelæggelse af Træningen. Hvis nogen ønsker at deltage i Olympiske Lege 1928 i Am sterdam, da bør han snarest melde sig til Komiteen og allerede i Aar begynde at træne, idet 4 Aar ikke er for lang Tid til grundigt at lære de 5 Sportsgrene. Mange unge O fficerer undlader at træne, idet de paaberaaber sig manglende Forstaaelse hos deres Foresatte; dertil maa siges, at de ofte har Uret; thi det er jo ikke Meningen, at den unge O fficer skal være tjenestefri for at kunne træne, nej, han bør som enhver anden Amatør passe sin Levevej og dyrke Sporten i sin Fritid , og kun i de sidste Maaneder før internationale Konkurrencer bør der være Tale om virkelige Lempelser i T jenesten; ligesaa er det slet ikke nødvendigt at have gennemgaaet Gymnastikskolen for at kunne gøre sig gældende, om end det naturligvis maa anses som en Fordel.
E. Christensen.
