Log ind

The Age of Airpower

#

Forfatter: Martin van Creveld.

Titel: The Age of Airpower.

Forlag: Public Affairs.

Udgivelsesår: 2011.

Anmelder: Alexander With. Kaptajn i Hæren og cand.soc. fra Center for War Studies, Syddansk Universitet.

Rating: 4

I bogen ’The Age of Airpower’ fortæller Martin van Creveld luftkrigens historie, og giver et bud på dens fremtid. Han beskriver, hvordan flyvemaskinernes indflydelse på krigsførelsen hurtigt tog fart under Første Verdenskrig og gennemgik en utrolig teknologisk udvikling i mellemkrigsårene. Under Anden Verdenskrig kulminerede luftvåbnenes effekt på krigsførelse, og i slutningen af krigen var det næsten umuligt at gennemføre større offensive operationer mod en modstander, der besad luftoverlegenheden.

Siden Anden Verdenskrig er det imidlertid gået gradvist tilbage for flyenes rolle i krig. Dette skyldes flere faktorer. For det første har atomvåben betydet et markant fald i konventionelle krige og flyenes rolle deri, ligesom atomvåben har mindsket behovet for konventionelle strategiske bombefly. For det andet har ny teknologi som missiler, satellitter og droner overtaget en stadig større del af flyenes traditionelle opgaver. Endelig er moderne bemandede fly blevet ekstremt dyre at udvikle, producere og træne piloter til, hvilket har betydet, at der også er blevet tilsvarende færre af dem. Det er især den sidste faktor, der begrænser antallet af fly, som et land har råd til. Den sidste faktor kommer til udtryk i praksis ved det faktum, at Danmark i 1975 købte 58 F-16 fly, men kun har bestilt 27 F-35 fly til at erstatte dem. Fly er ikke kun blevet dyrere end tidligere, men tager også længere tid at producere. Derfor kan man, i modsætning til for eksempel under verdenskrigene, ikke forvente at kunne erstatte sine mistede fly, imens krigen stadig foregår. Dette gør ens kampfly til en fåtallig og uerstattelig kapacitet. Og som Creveld spørger; hvis man ikke har råd til at miste sine våben, kan man så stadig indsætte dem effektivt i krig, der jo uundgåeligt indebærer at tage risici? Som et eksempel på, at man ikke tør risikere at miste en fåtallig og uerstattelig kapacitet, nævner Creveld USA’s anvendelse af hangarskibe under Golfkrigen mod Irak. På disse skibe deployerede USA slagkraftige flystyrker, men af frygt for irakiske modangreb mod hangarskibene, opererede de langt fra kamppladsen. Dette gjorde, at hangarskibenes fly havde færre sorties end de landbaserede fly, der opererede fra luftbaser tættere på fronten, og derfor var langt mere effektive. Frygten for at miste sine fly og piloter har, sammen med udviklingen inden for anti-luftmissiler, også betydet, at man flyver højere og mere forsigtigt, hvilket tilsvarende nedsætter flyenes effektivitet imod mål på landjorden. Creveld mener, at disse faktorer vil fortsætte og forstærkes, hvorfor anvendelsen af bemandede fly vil fortsætte sin relative tilbagegang.

Der er flere grunde til at læse The Age of Airpower. For det første er den en velskrevet gennemgang af luftkrigens historie. Creveld er kendt for at kombinere historisk redegørelse med skarp analyse og markante holdninger, og The Age of Airpower skuffer ikke i denne henseende. For det andet er den en god introduktionsbog, hvis man, som læser, ønsker at blive klogere på luftoperationer generelt, herunder de omfattende logistiske, økonomiske og teknologiske faktorer, der ligger bag operationerne. For eksempel lærer man, at et luftmilitært styrkeforhold ikke blot kan vurderes ud fra, hvem der har flest eller de bedste fly, eller hvem der har det største forsvarsbudget at købe flere fly for. Det handler også om logistikken til at forsyne og reparere dem i det operationsområde, hvor de skal bruges. Det handler om baser med den nødvendige C2, støttestruktur, sikring og så videre. Disse baser skal endvidere være geografisk placeret, således at flyene der opererer fra dem, kan have tilstrækkelig indsættelsestid i operationsområdet. Jo længere væk basen er, jo længere flyvetid og desto mindre tid har man som pilot til at udføre sin mission, ligesom det kan stille større krav til lufttankning, der altid er en begrænset kapacitet. Det logistiske og C2-mæssige set-up for flybaser er omfattende og tidskrævende at flytte; desto mere hvis modstanderen kan gribe ind over for forskydningen. Er luftbaserne inden for rækkevidde af modstanderens luftvåben, eller missiler, leverer det endnu et lag til kompleksiteten. Fly er som bekendt mest sårbare, når de holder på landjorden. Som altid i militære operationer handler det ikke kun om relativt styrkeforhold, men om relativt styrkeforhold i det terræn, der kæmpes i. På den måde kan The Age of Airpower være med til at forklare, hvorfor lande som Kina og Rusland, der militært set er svagere end USA, forsøger at opveje denne svaghed ved blandt andet at bygge fremskudte flybaser, der kan give dem en relativ fordel i vigtige områder som Arktis for Ruslands vedkommende eller det sydkinesiske hav for Kinas vedkommende.

Historikeren Michael Howard mente, at krigshistorie skal læses i bredden, dybden og i kontekst. The Age of Airpower er især god til det første, gennem sin brede gennemgang af luftkrigens historie. Bogen er også god til at beskrive denne historie i en teknologisk, økonomisk og samfundsmæssig kontekst. Bogens brede format er dog både dens styrke og dens svaghed. Det er svært at ramme balancen mellem en gennemgang af luftkrigens historie og samtidig have plads til at gå i detaljer. Der er steder, hvor man som læser introduceres til argumenter og påstande, som Creveld ikke følger til dørs. Som nævnt er Creveld en forfatter, der ikke er bange for at udtrykke sine meninger. Dette fungerer bedre i de af hans bøger, hvor han har plads til at folde sine argumenter ud. Der vil være læsere, der er uenige med hans synspunkter om for eksempel atomvåbens indflydelse på krig, luftkrigens rolle i forskellige konflikter, eller hans samfundsmæssige betragtninger. Som læser kan man derfor føle et behov for, at nuancere The Age of Airpower ved at holde den op imod andre bøger, eksempelvis Andreas Olsens A History of Air Warfare (2010). Crevelds bog kan næppe stå alene, hvis man vil forstå luftkrig i alle dens nuancer. Bogen er dog et godt udgangspunkt, hvis man vil forstå luftkrig i en bredere kontekst, samt læse et godt bud på dens fremtid. Siden bogen blev skrevet for 10 år siden, har flere af de tendenser, den beskriver kun blevet tydeligere. Eksempelvis har den nylige krig om Nagorno-Karabakh mellem Armenien og Aserbajdsjan vist, at droner har en stor og stadig stigende rolle på den moderne kampplads1, ligesom det amerikanske forsvar er begyndt at eksperimentere med såkaldte drone-sværme2. Bogens relevans går i tråd med relevansen af airpower i kampdomænet, og netop derfor kan det kun anbefales at læse – eller genlæse - Martin van Crevelds The Age of Airpower.

Noter:

1) https://rusi.org/publication/rusi-defence-systems/key-armenia-tank-losses-sensors-not-shooters?fbclid=IwAR3J-eRe8tGznw-nIfK1I1g9C0vIJloqEgGNl0Hg3OWomTATR9qBYoZPu-4#.X31umyVWsHw.facebook

2) https://www.defenseone.com/technology/2021/01/2021-year-small-drone-arms-race-heats/171650/

Boganmeldelse
Publiceret den 11. jun. 2021
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner